Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Derfor har vi brug for forkyndelse i skolen

Derfor har vi brug for forkyndelse i skolen

”Undervisning hører til i skolen. Forkyndelse hører hjemme i kirken”.

Dette udsagn vil mange politikere og borgere i Danmark gerne tilslutte sig, men er det i virkeligheden så enkelt?

Nej. Selvom det er vigtigt at skelne mellem undervisning og forkyndelse, så er sagen mere kompleks.

Forkyndelse er mere end prædiken

For det første er det nødvendigt at definere, hvad man mener med forkyndelse:

De fleste forbinder forkyndelse med en præsts, eller en anden religiøs autoritets, prædiken, hvor målet er at tiltale mennesker ud fra et bestemt religiøst budskab. I den sammenhæng har forkyndelse altså både en monologisk form og et ideologisk indhold.

Forkyndelse bør imidlertid forstås i en bredere kontekst, for den monologiske form og det ideologiske indhold findes jo også i mange andre sammenhænge, fx ved politiske møder, moralske peptalks eller i film og teater.

I skolen formidler man kundskaber, færdigheder og holdninger videre. Selvom folkeskolens formål formuleres i brede begreber som ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”, så giver det stadig nogle ideologiskeholdninger, som både skal fortolkes og formidles til eleverne, nogle gange i monologisk form.

Folkeskolelovens § 1, stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I bredere forstand bør dette derfor også betegnes som forkyndelse! Vel at mærke en helt nødvendig forkyndelse i et postmoderne samfund, hvor der er brug for en række fælles værdier og spilleregler.

Lovsikret frihed til forkyndelse

For det andet er det nødvendigt at skelne mellem folkeskolen og frie skoler:

I folkeskolen må den fælles ideologi nødvendigvis være meget bred.

På frie skoler er det imidlertid muligt for forældre at gøre brug af deres grundlovssikrede ret til selv at sørge for deres børns undervisning. Friskoleloven giver således frie grundskoler ret til at give en undervisning, der stemmer overens med skolernes egen overbevisning.

Friskolelovens § 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

I denne skoleform er der plads til, at der kan ske en forkyndelse på et langt mere specifikt grundlag, end der er til stede i folkeskolen.

Selvom det også her er vigtigt at skelne mellem undervisning og forkyndelse, så er det fx den del af eksistensberettigelsen for de kristne friskoler at have deciderede forkyndelsessamvær, hvor det kristne budskab kan forkyndes.

Forkyndelse og respekt

Både i den almindelige formidling af holdninger (i såvel folkeskolen som på frie skoler) og i forkyndelsessamværene (på kristne skoler) er der brug for lærere, der tør sige og mene noget.

Med fuld respekt for elevernes integritet, naturligvis!

 

Torben Mathiesen

Konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler