Vibeke og Egon

 

Vores børn kom på Kristen Friskole

 

Det var ikke naturligt at vælge en kristen skole til Vibeke og Egons ældste søn, men  mobning og manglende forståelse førte til, at Morten blev flyttet til en kristen skole, hvor han i dag stortrives.  

 

Da vores ældste søn, Morten, skulle begynde i skole, var det helt selvfølgeligt for os, at benytte den lokale folkeskole. Men i løbet af hans første to skoleår blev det meget synligt for os, at det ikke var et godt valg. Mortens hverdag var præget af mobning både følelsesmæssigt og fysisk, og til trods for mange samtaler med lærere og ledelse, måtte vi desværre konstatere, at der ikke blev taget tilstrækkelig hånd om vores dreng og det hverdags-kaos han stod midt i. Konflikthåndtering, grundlæggende værdier som respekt, tryghed, accept og ligeværd samt almindelig sund fornuft var ting, vi efterlyste. - Skolens ledelse sagde tilmed ligeud, at de var stolte af at være holdningsløse!

 

Da vi kunne se hvilken påvirkning, hverdagen havde på Morten, kunne vi umuligt affinde os med tingenes tilstand og begyndte derfor at lede efter en anden skole. Vi indså hurtigt, at skulle vi finde en bedre skole, blev vi nød til at flytte efter den – så nu ledte vi både efter en god skole samt en geografisk placering, hvor vi kunne se familien trives.

Vi fandt Lukas-Skolen på internettet og opdagede, at hér var den skole vi, og især Morten, længtes efter. Vi måtte stå  på venteliste nogle måneder, og da vi endelig fik besked om, at der var blevet plads til Morten og Thomas, fik vi travlt med at sætte huset til salg. Da vi er kristne, bad vi Gud om at tingene måtte finde en løsning. Huset blev solgt på rekordtid, og vi flyttede til Vejle. Samarbejdet mellem skolen og forældrene, som netop er så vigtigt for vore børns trivsel, bliver prioriteret på Lukas-Skolen og ydermere har vi, som forældre, mulighed for at øve indflydelse ved at deltage i forældreråd, aktivitetsudvalg, bestyrelsesarbejde og lign. Morten går nu i 9. kl. og Thomas i 6. kl. og begge stor-trives i deres hverdag. – For Morten tog det cirka et års tid at falde helt til på skolen, men fra dag ét var hans hverdag radikal ændret. Nu mødte han pædagoger og lærere, der tog ansvar og ikke gik af vejen for at løse konflikter og vise omsorg. Dette gav Morten trygheden, friheden og roen til at kunne trives igen –WAUW!

 

Som friskole, er Lukasskolen på ingen måde et ”drivhus”, der kunstigt skærmer vores børn mod virkeligheden, men derimod en levende skole som udfordrer og opbygger vores børn menneskeligt, socialt og fagligt i et trygt, åbent og ansvarsfuldt miljø.

 

 Vibeke og Egon