Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Hvad er en kristen friskole (3)? - Åndsfrihed og forskelsbehandling

3 aftner med dialogmøder med bestyrelsesmedlemmer og ledere efterfulgt af et besøg hos et par uddannelsesordførere på Christiansborg har tydeliggjort at de kristne friskoler står i en spænding mellem en form for ”ligestillingsfundamentalisme” og åndsfrihed. Ligestilling er vigtigt, men når den får religiøs karakter, som vi oplever det i disse år, så sættes åndsfriheden over styr.

Mere konkret står vi lige nu i spændingen mellem forældrenes ret efter friskoleloven til oprette og drive friskoler efter deres overbevisning og loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Kan man på kristne friskoler tillade sig at spørge ind til kommende medarbejderes tro og praksis på baggrund af troen? Heldigvis er der en §6 i denne lov, der siger:

”Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i §§ 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.”

Det er ikke enkelt at lægge det rette snit mellem medarbejderens åndsfrihed og institutionens. Men en arbejdsplads er et hele, og kun arbejdspladsen selv kan afgøre – ud fra saglige og kendte religiøse, etiske eller ideologiske kriterier – hvilke krav de vil stille til deres medarbejdere.

Der må være frihed til at stille krav til medarbejdere på de kristne friskoler – ellers er friskoleloven værdiløs og de kristne friskolers eksistens truet!