Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg:

Inklusion eller eksklusion

Fredag og lørdag aften står der eksklusion på dagsordenen i TV. Den ene efter den anden bliver stemt hjem fra X-faktor, Voice, vild med dans osv. Det virker meget harmløst, men for hver vinder er der mange tabere. Og man identificerer sig med taberne, hvis drømme bryder sammen. Hvis et barn også oplever sig dømt ude af forældre, der forlader ægteskabet, af venner, der driller og mobber eller af kæresten, der fandt en anden, så er det svært at bevare selvværdet og optimismen.

Det er i denne kontekst at vi skal drive skole og have fokus på inklusion. Lovforslaget, der definerer rammerne og erstatter begrebet specialundervisning med inklusion, er lige nu på vej til at blive vedtaget i folketinget. Mange flere børn skal inkluderes i normalklasserne både i folkeskole og friskole. Det er en svær opgave!

Forskningen fortæller os, at hvis inklusion skal lykkes, så er der nogle forudsætninger, der skal være til stede:

  • Enighed om værdigrundlaget
  • Ledelsen går foran
  • Høje forventninger til hinanden

På de kristne friskoler kan vi sige: Her gør vi sådan! Vi kan skabe en kultur og et miljø, hvor der tænkes inkluderende i stedet for ekskluderende. Men selv med dygtige medarbejdere er det en stor opgave. Der er så meget andet, der bryder alt det ned, som skolens forsøger at bygge op. Nøglen er at holde fast i det rigtige perspektiv, at det enkelte barn er villet og elsket af Gud (og forhåbentlig også af mennesker). Inklusion skal ikke ses fra politikere eller andre voksnes perspektiv. Inklusion er for barnets skyld – ellers ender det nemt i eksklusion.