Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kristen opdragelse må udfordre den teknologiske udvikling

Skærmenes magi og tiltrækningskraft risikerer at ødelægge essentielle menneskelige værdier og færdigheder. Derfor må alle, der har ansvar for børn - forældre, lærere, frivillige ledere - blive mere bevidste om digital dannelse.

Kristen opdragelse må udfordre den teknologiske udvikling

 

I hvilken retning skal vores verden gå, når det gælder teknologi? Her er to ekstreme scenarier for 2030:

Utopien: Teknologiske opfindelser har afblæst klimakrisen, robotterne er sat i arbejde, og mennesker kan bruge tiden på dét, de ønsker. Mennesket selv er blevet opgraderet med diverse bærbare devices, der forbedrer hukommelse, sanser og fysiske evner.

Dystopien: Klimakrisen er accelereret, robotterne har overflødiggjort menneskelig arbejdskraft, og mennesker driver formålsløst rundt. Mennesket selv er blevet nedgraderet og har mistet dets evne til koncentration, fordybelse og empati. Nærsynethed og fedmeepidemi er eksploderet.

Det er Camilla Mehlsen, der opmaler disse billeder i sin nye bog ”Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid”. Bogen er et humanistisk opråb til blandt andre uddannelsessektoren og forældre om at sikre, at den digitale revolution ikke ødelægger basale menneskelige værdier og skaber tingsliggjorte og svækkede mennesker.

I diskussionerne om fremtiden er der tydelige brudflader mellem en tænkning, der alene baserer sig på et naturvidenskabeligt syn på verden, og en tænkning, der i højere grad trækker på humanistiske verdensanskuelser.

I forhold til diskussioner om den teknologiske udvikling er der generelt en stor fællesmængde mellem et humanistisk og et kristent verdenssyn. På nogle områder byder det kristne livs- og menneskesyn dog ind med sit eget særlige perspektiv på udviklingen.

1. Teknologi er ikke neutralt i forhold til livs- og menneskesyn

Teknologi opfattes ofte som værdimæssigt neutralt. Imidlertid er udviklingen af moderne teknologi stærkt forankret i et verdensbillede, hvor alt i verden forklares som et resultat af fysiske processer (filosofisk materialisme). Nogle af de utopier, der blev nævnt i indledningen, og som sigter på at opgradere mennesket på forskellige måder, er tydelige eksempler på dette:

De forskellige opgraderinger består dybest set i at overvinde menneskets fysiske svagheder, og i yderste instans drømmer man ligefrem om engang at kunne snyde selve døden. Menneskers tanker, erfaringer og minder anses som kemiske processer, som man derfor håber at kunne indfange og uploade til ekstern lagring. Vi skal blot vente på, at teknologien engang er tilstrækkelig udviklet…

Fra et kristent perspektiv er man nødt til at forholde sig til sådanne teknologiske bestræbelser: I kristendommen opfattes mennesket nemlig ikke blot som krop, der tilfældigvis ”producerer” tanker. Det er derimod skabt i Guds billede og består af ånd, sjæl og legeme, og det er i den forstand perfekt og skal derfor ikke udvikles til en version 2.0.

Også i kristen tænkning er det en fordring at behandle, pleje og lindre menneskelige lidelser, og her kan teknologien være til stor hjælp. Oprettelsen af evigt liv kræver imidlertid en nyskabelse af verden og livet, som må overlades til Gud. Jo længere den filosofiske materialisme skubber den teknologiske udvikling i retning af drømmen om udødelighed og guddommeliggørelse af mennesket, desto større bliver derfor nødvendigheden af, at kristen opdragelse og undervisning afdækker og udfolder, hvem Gud er, og hvem mennesket er.

2. Teknologi er ikke neutralt forhold til samfundssyn

Heller ikke når det gælder synet på samfundet, er teknologi en neutral størrelse. Den gængse forståelse af teknologi er dybt indlejret i en kapitalistisk samfundsforståelse. I almindelig sprogbrug ses teknologi fx primært som ’ting’, som nogle har (privat) ejendomsret over, og som disse ejere derfor selv kan bestemme udformningen af. Her er det vigtigt at være bevidst om, at fortsat teknologisk vækst er forudsætningen for, at man også kan efterleve det kapitalistiske mantra om uendelig økonomisk vækst. På den måde kan teknologi være med til at bevare og udvikle en bestemt måde at tænke på, når det gælder indretningen af vores samfund.

Som økonomisk system har kapitalismen – nærmest bogstaveligt talt – ”sejret ad helvede til”. Dens vigtigste drivkraft er netop fortsat vækst, men den mangler i dag nogle større værdier, som den lader sig styre af.

Også her må det kristne perspektiv inddrages. Bibelen angiver ikke én bestemt samfundsmodel som den rigtige. Heller ikke det særlige samfundssystem, som det gamle Israel skulle indrettes efter, kan betragtes som en universel model. Imidlertid er Bibelens overordnede etiske principper – de ti bud og det dobbelte kærlighedsbud – gavnlige, når det gælder indretningen af gode og retfærdige samfund. Derfor er der i kristen opdragelse og undervisning en klar opgave i at forholde sig kritisk til, hvordan ny teknologi udformes: Fastholder og udvider den et samfundssyn, hvor økonomisk vækst er det eneste pejlemærke, eller medvirker den til indretningen af etisk forsvarlige samfund?

3. Forældre må tilbageerobre arenaen for dannelse og opdragelse

Igennem de seneste 10 år er der sket en eksponentiel stigning i udbredelsen af især smartphones og tablets, både i private hjem og i skolerne. Sociologer har kaldt de årgange, som er født efter 2010 for generation Alpha. Deres særlige kendetegn er netop, at de aldrig har kendt en virkelighed uden skærme. Selvom der de senere år synes at være en stigende erkendelse af, at skærmene ikke kun har haft positiv indflydelse på børns læring, så befinder vi os fortsat i en situation, hvor de store tech-giganter bruger milliardbeløb på at fastholde børns (og voksnes) opmærksomhed, og hvor influencere med særlige mærkesager og/eller kommercielle interesser udøver en enorm indflydelse på børn og unge.

Ind i den kontekst er der et stort behov for, at forældre (gen)indtager arenaen for dannelse og opdragelse. Her er det kristne livs- og menneskesyn centralt, for det fastholder, at det er ikke tech-giganterne og influencerne – og heller ikke samfundets institutioner – der har denne forpligtelse! Det er derimod forældrene, der har ret og pligt til at forestå børnenes opdragelse og undervisning. Dette betinger bevidste valg, både når det gælder hverdagen i hjemmet, og når dele af denne forpligtelse udliciteres til daginstitution og skole.

Utopi eller dystopi – håb i kristne værdier

Formentlig ser 2030 hverken ud som i de mest utopiske drømme eller de værste dystopiske mareridt. Imidlertid påhviler der forældre og skole et enormt ansvar, hvis den teknologiske udvikling ikke skal diktere et indskrænket menneskesyn, føre til et uretfærdigt samfundssyn og i praksis frarøve forældrene muligheder for at øve indflydelse på deres børn.

En del af svaret på denne udfordring består i at skabe hjem og skoler, der er båret af kristne værdier. Vel at mærke kristne værdier, der udfoldes i praktiske konsekvenser i hjemmet og konkrete handleplaner på skolerne.

Hvis vi ikke bliver mere bevidste om digital dannelse for både os selv og de børn, vi har ansvar for, er der en overordentlig stor risiko for, at vi får skabt et samfund, der står i skærende kontrast til essentiel kristen tænkning.

Torben Mathiesen

Konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler