Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

9. klasse Bibelsyn

Download samlet fil (zip) med lærervejledning, elevmateriale og kopiark

 

Lærervejledning | Bibelsyn

Bibelen

Forfatter: Anita Kofoed, 2019

Antal lektioner: 6

Beskrivelse

Undervisningsforløbet vurderes til en varighed på 6 lektioner til 9. klasse.

Hensigten med undervisningsmaterialet er, at eleverne gennem 3 faser ”Viden om”, ”Genkendelse af forskellige anskuelser” samt ”Egen stillingtagen og perspektivering” bliver bekendt med forskellige bibelsyn.

I undervisningsforløbet præsenteres eleverne for Bibelens opbygning i Det Nye og Det Gamle Testamente. Opbygningen visualiseres gennem udarbejdelse af en tidslinje, hvor fokus både ligger på kronologien og et kreativt udtryk. Efterfølgende gennemgås udvalgte bibelsyn med henblik på at tydeliggøre væsentligheden i, hvilket afsæt man har for fortolkningen af Bibelens tekster – i dette tilfælde er skabelsesberetningen genstand for en fælles udlægning. Som afslutning på forløbet fokuseres der på lignelser. Her benyttes begrebet ”den bibelske treklang” samt de forskellige bibelsyn til gruppevis at fortolke de bibelske tekster.

 

Formålet med forløbet

FKF’s læreplan og læseplan: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til:

  • at reflektere over samt have indsigt i bibelske beretninger og den samlede bibelske historie
  • at orientere sig i Bibelen, dens skrifter og genrer
  • at relatere bibelske tekster til kristen tro og kristent liv
  • at drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af Bibelen og enkelttekster
  • at se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold. [1]

Desuden anbefaler FKF’s læreplan og læseplan indsigt i forskellige bibelsyn, fx det ortodokse, det konservative, det historisk-kritiske og det narrative.

Fælles Mål: Disse mål sammenholdes med Fælles Mål. Heri udtrykker Undervisningsministeriet for faget kristendomskundskab fire hovedområder, som undervisningen skal inkludere: Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser[2]. Skal man føre eleverne til prøve efter 9. klasse, skal disse hovedområder opfyldes. Til hvert af fagets kompetenceområder hører to hovedspørgsmål, som giver arbejdet med kompetenceområdet retning. Bibelske fortællingers to hovedspørgsmål er: 1) Hvad er det for almenmenneskelige tilværelsesspørgsmål, fortællingerne handler om? 2) Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang?[3]

Fælles Måls færdigheds- og vidensmål: Eleven kan tolke centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv. Eleven kan reflektere over de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål.

Lektionsplan i oversigtsform

1: Introduktion: Bibelske fortællinger: Bibelens opbygning.

Tidslinje over Bibelen: Fra skabelsesberetningen til åbenbaringsbogen.

3: Gennemgang af forskellige bibelsyn.

Bibelsynene eksemplificeres i skabelsesberetningen.

5: Gruppearbejde ud fra forskellige bibelske tekster. Forholde sig til bibelsyn, treklang samt egne refleksioner og fortolkninger.
2: Opsamling af tidslinjeforløbet. Eleverne fremlægger deres projekter.4: Opsamling på skabelsesberetningen.Gennemgang af kontraktmodellen – også kaldet Bibelens treklang.6:Fremlæggelser af projekterne.

 

Undervisningsmaterialet ”Bibelsyn” er inddelt i 3 faser:

Fase 1: Viden om… Eleven får viden om bibelske fortællinger – herunder et overblik over Bibelens opbygning og indhold samt kendskab til begrebet bibelsyn.

Fase 2: Genkende forskellige anskuelser… Gennem begrebet bibelsyn kan eleven diskutere sammenhænge mellem forskellige forståelser og tydninger af tilværelsen.

Fase 3: Egen stillingtagen og perspektivering… Eleven kan italesætte egne perspektiver på bibelsyn. Eleven kan relatere bibelske tekster til eget trosvalg og tilværelsestydning.

  


Lektion 1

Fase 1: Viden om…

Introduktion til: Hvad er bibelsyn? Definitionen ifølge Gads religionsleksikon er: Den forhåndsopfattelse hvormed man møder Bibelen[4]. Omdrejningspunktet i forløbet er således en undersøgelse af Bibelens faktuelle kronologiske opbygning, forhåndsopfattelsen hvormed man møder Bibelen – bibelsynet – samt hvilke fortolkningsmuligheder bibelske tekster åbner op for.

Viden om:

Danmark er pr. definition et kristent land. Tilbage i 900-tallet gjorde Harald Blåtand – søn af Gorm den Gamle og Dronning Thyra – danerne kristne. Jellingestenene betegnes som Danmarks dåbsattest. I 1500-tallet påbegyndte Martin Luther reformationen i Tyskland, og i 1536 blev danskerne protestanter. I 1849 fik vi Grundloven. Denne fastslog i §4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. Folkekirken skal være evangelisk-luthersk, hvilket vil sige, at den skal bygge på Bibelen, de tre oldkirkelige bekendelser samt den augsburgske bekendelse og Luthers lille Katekismus[5].

”Den er jo ubestridelig på den måde, at kristendommen er sammenvævet med dansk historie, kultur, kunst, arkitektur og litteratur. Den kristne fortælling, de bibelske fortællinger, den kristne anskuelse er jo fundamental i dansk kultur. Det er jo også derfor, at kristendomskundskab er obligatorisk i skolen, for man kender ikke Danmark, hvis man ikke kender den kulturelle baggrund – og den er lige vigtig, hvad enten man er troende eller bare kulturkristen, siger Bertel Haarder i en debat i Religionsrapport på P1.”[6]

Vil man kende noget til kristendommen, er man nødt til at kende noget til Bibelen!

Bibelen er en bestseller – verdens mest solgte bog.

Bibelen består af 66 bøger, 39 i Det gamle Testamente (GT) og 27 i Det nye Testamente (NT).

Opbygningen:

GT:

1.-5. Mosebog: Begyndelsen, bl.a. verdens tilblivelse.

Josva – Esters bog: Historie.

Jobs bog – Højsangen: Lyrik, digte, poesi.

Esajas – Malakias: Profeterne (Profetier om Messias).

NT:

Matt – Joh: Jesu liv, evangelierne.

Apostlenes gerninger: De første kristne.

Rom – Judas: Breve til de første kristne menigheder (Mange skrevet af Paulus)

Åbenbaringen: Det kristne håb.

 

For at træne fortroligheden med Bibelens opbygning, kan man efterfølgende lave en ”Bibelfræs-opgave”. (Opgaven er ikke en del af de 6 lektioner, men den kan bidrage til elevernes bibelkendskab). Bibelen kan benyttes i bogform eller som BibelenOnline.dk. Lad eleverne gå på jagt efter følgende:

I hvilke bibelvers kan man læse om Guds skabelse af mennesket? Nævn 4 forskellige steder i Bibelen, hvor man kan læse om Jesu død på korset. Hvilke bøger står efter følgende: Klagesangene, Hebræerbrevet, Amos’ bog, 1. Peters brev, Lukasevangeliet, Ruths bog.

Hvad står i flg. bibelvers:

Joh 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

5 Mos 31,8: Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!«

Matt 11,28: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Ef 2,8: For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.

Klag 3,22-23:Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.

 

Gruppeopgaver:

Lav tidslinjer over Bibelens kronologi fra skabelsesberetningen til Johannes´ Åbenbaring. Tidslinjerne skal laves analogt eller virtuelt. Klassen inddeles i grupper, og der stilles forskellige opgaver, så tidslinjerne får forskellige udtryk. Der skal indgå 10-15 personer og/eller episoder fra Bibelen.

  • Gruppe 1: Lav en tidslinje på A3 – Tegn et symbol ud for de forskellige bibelske begivenheder. Farvelæg tidslinjen og symbolerne.
  • Gruppe 2: Lav en tidslinje som planche. Tegn personer eller elementer fra de bibelske episoder.
  • Gruppe 3: Lav en tidslinje på computeren. Brug PowerPoint og sæt billeder ind.
  • Gruppe 4: Lav en tidslinje som en stopmotion.
  • Gruppe 5: Lav en tidslinje på et af de eksisterende programmer (Tiki-toki.com).

Man kan endvidere lave tidslinjer, hvor eleverne kun må bruge sort/hvid-tegninger, man skal selv tage fotografier af symbolerne, eller man skal bruge emojies…


Lektion 2

Gruppefremlæggelser af tidslinjeforløbet

Som opsamling på fremlæggelserne af tidslinjerne, har eleverne mulighed for at tolke centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, sætte dem ind i et historisk kronologisk perspektiv og forholde dem til den bibelske kontekst.

Teksterne skal endvidere søges tolket ind i et nutidigt perspektiv ved at reflektere over følgende:

Hvilke tekster kan inspirere, når mennesker oplever:

  • Mismod eller nedtrykthed?
  • Frygt eller bekymring?
  • Glæde eller optimisme?
  • Taknemmelighed?
  • Er der tekster, der peger ind i en nutidig sammenhæng?

Lektion 3

Fase 2: Genkende forskellige anskuelser…

Begrebet bibelsyn defineres som: Den forhåndsopfattelse hvormed man møder Bibelen.

Måden, hvorpå man tilgår de bibelske tekster, afhænger af det bibelsyn, man har. Hvilke karakteristika findes, og hvordan udmønter disse syn sig i forståelsen af de bibelske tekster?

Man kan ikke stille bibelsynene op i kasser, for de findes i alle afskygninger. Men man kunne måske stille dem op på en linje, et spektrum – fra venstre yderpunkt til højre yderpunkt, men med alle mulige mellemformer. Og så kan man, så at sige, plotte sig selv ind på det sted på linjen, man føler sig bedst hjemme i.[7]

Det rent materialistiske bibelsynligger yderst til venstre. Det afviser simpelt hen på forhånd troen på nogen Gud overhovedet og vil derfor bortforklare Bibelen som spekulation og overtro. Det er ikke et bibelsyn, nogen forkynder vil tilslutte sig, og derfor vil du ikke finde det repræsenteret eller forsvaret i den kristne kirke.[8]

Ateisme: Den, som slet ikke tror, at der er en Gud, kan naturligvis ikke se det mindste Guds ord i Bibelen. En stor del af bibelforskningen ved universiteterne er i princippet ateistisk. Man har siden renæssancen fået den opfattelse, at videnskab kun kan være objektiv og sandhedssøgende, hvis den helt ser bort fra, at Gud griber ind.[9]

Det historisk-kritiske bibelsyn breder sig ud over en meget stor del af spektret. Det vil fastholde troen på Gud, og det vil fastholde synet på Bibelen som en særlig bog. Men det spænder fra det næstyderste venstre med en forståelse af “Gud”, der slet ikke ser ham som nogen personlig Skaber, men blot som en betegnelse for alt det, der er større end os, og over til et sted til højre med en tro på Bibelens Gud som Jesu Kristi far (og måske med en mere eller mindre intakt troslære).

Det, disse syn har tilfælles, er: Man regner ikke Bibelen som Guds ord. Man kan på en eller anden måde finde Guds ord i den. I den tidligste udgave ville det historisk-kritiske syn pille alt det ud af Bibelen, der bare var fejlagtige menneskeord, så Guds åbenbaring stod tilbage. Men i dag er det mere eller mindre opgivet, og nu ser man ikke så meget Bibelen som Guds åbenbaring af sig selv til mennesker, men mere som menneskers tanker om Gud. Den kan derfor modsige sig selv – lige fra småting og helt over til selve teologien og gudsbilledet. Så må den enkelte blot afgøre, hvilke af Bibelens mange teologier man vil tilslutte sig.[10]

”I et ønske om at gøre kristendommen acceptabel for moderne mennesker arbejder man på at fjerne det, der er anstødeligt for tanken. Bibelen læses, som om den er en ganske almindelig bog. Profeterne og apostlene havde nok nogen erkendelse af Gud, men de var også præget af deres samtid, og vi skal langtfra regne alt det skrevne som sandhed. Bibelen er ikke Guds ord, men Guds ord kan findes i Bibelen. Dette bibelsyn kaldes også liberalt (= frit)”.[11]

Det konservative og ortodokse bibelsyn er slået sammen i PowerPointen, men beskrives dog særskilt i lærervejledningen.

Det konservative syn (næstyderst til højre) vil fastholde Bibelen som Guds ord – i den forstand, at det tilslutter sig det syn på de bibelske tekster, som de selv har. Det ser dem som åbenbaringstekster: NT skildrer GT som “loven” (med Guds autoritet) og “profeterne” (med Guds selvåbenbaring); Jesus siger om apostlene, at man ikke kan forkaste dem uden at forkaste ham; apostlene siger, at de bringer “bud fra Herren” – så det bliver alt sammen også det konservative syns opfattelse. Det betyder, at de bibelske forfattere er troværdige i alt, der har med tro, lære og livsførelseat gøre. Det grundlæggende argument er, at profeters og apostles selvforståelse er så central en del af deres eget budskab, at man ikke kan afvise det første uden at opløse det andet. Og hvis Jesus virkelig er den, han siger, han er, så må de bibelske forfattere også være det, han siger, de er.[12]

Det ortodokse syn er enig i det konservative syns grundholdning, men tilføjer: Da Guds ord ikke kan modsige sig selv, er Bibelen ikke bare troværdig alt, der har med tro, lære og livsførelse at gøre; den må også være ufejlbarlig i alle historiske detaljer. Støder man på selvmodsigelser i Bibelen, må der altså et eller andet sted være en forklaring. Det er ikke sikkert, man lige kan finde den, fordi vi ikke har alle detaljer, og fordi Bibelens verden er så anderledes end vores; men selvmodsigelser kan altså ikke være reelle, kun tilsyneladende. Men det ortodokse syn er samtidig klar over, at Bibelen må tolkes historisk. Dvs. den skal læses ud fra den mening og den sammenhæng, hvorudfra den oprindelig blev skrevet.[13]

Det fundamentalistiske syn ligger yderst til højre. Fundamentalisme var indtil for et par årtier siden betegnelse for det ortodokse syn; men i almindeligt sprogbrug glider de to betegnelser længere og længere fra hinanden. I dag betegner det ikke bare et syn på Bibelen som ufejlbarlig, men nærmest også ens egen tolkning af Bibelen som ufejlbarlig. Forklaringer på selvmodsigelser i Bibelen kan man ikke bare principielt tænke sig; de skal også helst findes og regnes ud. Og tendensen er, at man bliver militant, national og højreorienteret, også i politik; man blander ofte politik og kristentro sammen og vil gerne styre et land ud fra kristne normer. Bibelen læses mere som en lovbog end som et evangelium. Dertil kommer, at man viger tilbage for at tolke Bibelen historisk. Faktisk vil man ofte mene, at den slet ikke skal tolkes, og at man selv slet ikke tolker den, men bare “læser det som det står”. Derfor læses teksten sommetider også bogstaveligt, hvor den måske slet ikke er ment bogstaveligt.[14]

Så langt kan det give god mening at sætte de forskellige bibelsyn op på et spektrum. Men de sidste par årtier er der desuden kommet et bibelsyn, som man ikke sådan lige kan placere ind på denne linje:

Det narrative bibelsyn afviser den historisk-kritiske metode, der vil pille Bibelen i stumper og stykker. Men det afviser også det konservative syn, der vil fastholde Bibelen som åbenbaringstekster. Det opfatter Bibelen som en fortælling (en narrativ), hvis værdi ikke ligger i, om fx Jesu mirakler eller opstandelse faktisk er sket, men i selve fortællingen om miraklerne eller opstandelsen. Fortællinger om opstandelse giver fx håb om, at livet sejrer over døden, og fortællinger om godhed og næstekærlighed inspirerer til tillid og godhed mellem mennesker osv. Principielt er der altså ikke forskel på bibelteksternes fortælling og så fx Ringenes Herre. Men også dette syn findes i mange udgaver og kan flyde sammen med flere af de andre. Hvis man endelig vil have det plottet ind på linjen, må det næsten ligge parallelt med det historisk-kritiske syn (mest til venstre).[15]

Bibelen er fuld af gode historier, som kan give livsvisdom, tro og håb. Det er ikke væsentligt, om begivenhederne har fundet sted. Det væsentligste er, at de fortælles (narrativt = fortællende). Bibelens fortællinger kan, ligesom andre gode eventyr, være fulde af rigdom og indsigt.[16]

Med baggrund i de forskellige bibelsyn, skal eleverne løse opgaven:

  • Brug din viden om bibelsyn på skabelsesberetningen:
  • Forklar, hvordan de forskellige bibelsyn vil komme til udtryk konkrete steder i teksten.

Eleverne kan løse opgaverne som lektie til næste lektion. De skal skrive en kort fortolkningstekst til hvert bibelsyn og henvise til konkrete steder i teksten for at underbygge deres udsagn. Et konkret eksempel ses efter skabelsesberetningen fra 1 Mos 1,1-31.


Lektion 4

Nedenstående overstregninger er eksempler på, hvor eleverne kan benytte bibelsynene og henvise til fortolkningsmuligheder med udgangspunkt i skabelsesberetningen.

Opsamling på skabelsesberetningen: 1 Mos 1,1-31: (NB: Find farvekoder ved at downloade materialet)

1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. v3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. v4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. v5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. v6 Gud sagde:»Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; v7 Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. v8 Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. v9 Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete. v10 Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. v11 Gud sagde: »Jorden skal grønnes:Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete; v12 jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. v13 Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. v14 Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, v15 og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; v16 Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. v17 Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, v18 til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. v19 Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. v20 Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det skete; v21 Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. v22 Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!« v23 Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. v24 Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete; v25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. v26 Gud sagde: »Lad osskabe mennesker i vort billede, så de ligner os!De skal herskeover havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvindeskabte han dem. v28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« v29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. v30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete. v31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

 

Materialistisk bibelsyn: Grøn overstregning

Historisk – kritisk bibelsyn: Grå overstregning

Konservativt og ortodokst bibelsyn: Gul overstregning

Fundamentalistisk bibelsyn: Rød understregning

Narrativt bibelsyn: Blå tekstunderstregning

 

Eksempel: Det materialistiske bibelsyn

Hvis man læser skabelsesberetningen ud fra et rent materialistisk bibelsyn, vil det betyde, at skabelsesberetningen opfattes som spekulation og overtro. Når der i v. 6 står: ”Gud sagde”, vil det materialistiske bibelsyn hævde, at der ikke findes nogen Gud, og det dermed alene er menneskabte formuleringer.

Eksempel: Det konservative/ortodokse bibelsyn

I skabelsesberetningen hører man i v. 1 at Gud skabte himmelen og jorden. Ved det konservative/ortodokse bibelsyn ser man konkret Gud som skaber af himmelen og jorden. Han har magt til at skabe liv og til at tage liv. I v. 27 står der, at Gud skabte mennesket i sit billede. Det konservative/ortodokse bibelsyn vil derved hævde, at mennesket er skabt unikt og som en særlig elsket skabning. Mennesket er ikke en tilfældighed, men skabt, som Gud ønsker, det skal være.

 

Gennemgang af kontraktmodellen: Bibelens treklang

Bibelens tekster er bygget op omkring en treklang eller en ”hjemme-ude-hjemme-komposition”. (Her kan man i princippet henvise til eventyrenes opbygning). Handlingen begynder ofte ”hjemme”, hvor der hersker ro, harmoni og fred. Herefter indtræffer der noget ondt/noget disharmonisk, som en del af et ”uderum”. Dette kan kun brydes ved, at personerne igennem en række prøvelser, udfordringer (ofte med vejledning fra en udenforstående) genetablerer harmonien og ender i tilstanden af ”hjemme” igen.

Bibelen kan læses som en fortælling om Guds og menneskets forhold. Dette begynder harmonisk, bliver disharmonisk og med frelsen/tilgivelsen – ved dommedag – ender det i en genetableret harmoni.

Frelsesfortællingen i Bibelen kredser således om, at mennesket kommer af liv, bliver dødeligt for til sidst at få livet igen igennem troen på Jesus som sonoffer. Heraf treklangen ”liv-død-liv.”

(NB: Find model ved at downloade materialet)

Kilde:[17]

Eksempel på en tekst fra Det Gamle Testamente: Abraham og Isak

Den barnløse Abraham får endelig, og i en høj alder, en søn med Sarah (liv). Gud beder i en drøm Abraham om at dræbe sin søn (død). En engel forhindrer i sidste øjeblik Abraham i at dræbe Isak (ny begyndelse), der skal videreføre Abrahams slægt.

(NB: Find model ved at downloade materialet)

Kilde:[18]


Lektion 5

Fase 3: Egen stillingtagen og perspektivering…

Eleverne introduceres til opgaven:

Med baggrund i den tilegnede viden om ”Bibelsyn og Bibelens treklang”, skal eleverne arbejde i grupper, hvor forskellige lignelser bearbejdes. Eleverne skal forholde sig til, hvordan bibelsynene udmønter sig i fortolkningen. Endvidere skal de relatere de bibelske tekster til kristen tro og kristent liv. Teksterne kan læses fra Bibelen eller bibelenonline.dk

Opgaven lyder:

  1. Hvorledes illustrerer de bibelske fortællinger den kristne grundfortællings treklang: Tegn kontraktmodellen (beslut hvilke ord, I vil sætte som overskrifter for treklangen)
  2. Forhold jer til, hvordan to af de forskellige bibelsyn ville udmønte sig i teksten
  3. Vælg én af følgende opgaver:
    1. Tegn en nutidig version af lignelsen
    2. Skriv et moderne handlingsforløb (som en novelle, kortprosa eller som en artikel)
    3. Lav en analyse og fortolkning af et maleri, som passer til lignelsen

Følgende lignelser er brugbare til analyse og fortolkning:

Den fortabte søn (Luk 15,11-32)

Den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37)

De ti brudejomfruer (Matt 25,1-13)

Arbejderne i vingården (Matt 20,1-16)

Den rige mand og Lazarus (Luk 16,19-31)

Det mistede får (Luk 15,1-10)

Sædemanden (Mark 4,1-23)

Den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)

Kongesønnens bryllup (Matt 22,1-14)

De to sønner og vingården (Matt 21,28-32)


Lektion 6

Fremlæggelse af projekterne.

Eksempel på elevbesvarelser til ”Den fortabte søn”

 

1.     Kontraktmodellen:

(NB: Find model ved at downloade materialet)

2.     Bibelsyn:

Et narrativt bibelsyn ville sige: Historien om den fortabte søn handler om, at vi som mennesker indimellem kan havne i situationer, hvor vi kommer til at gøre andre mennesker ondt. Vi skal lære, at det er vigtigt at kunne sige undskyld og komme videre.

Et konservativt/ortodokst bibelsyn ville sige, at hele lignelsen er et symbol på Guds kærlighed til mennesker. Drengen er ligesom mennesker, der vælger Gud fra, men som senere opdager, at man har brug for Gud og kommer tilbage til ham.

3.     Kortprosa:

Jeg vil væk. Væk fra denne tryghed. Væk fra det kendte, væk fra det kedelige. Ud i verden. Money, money, money always funny – in the rich man´s world. “Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig”.

Verden er stor. Venner, fester, alkohol og stoffer. Det er fedt. Jeg lever.

Men hvor længe?

– de går fra mig. Alle sammen. Jeg har ikke flere penge tilbage. Hvor kan jeg nu få hjælp? Jeg har ingenting, jeg er helt færdig. Alene.

Far, kan jeg komme hjem?


[1]Slutudkast til lære-og læseplan for faget kristendomskundskab FKF

[2]https://www.emu.dk/modul/kristendomskundskab-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning#

[3]https://www.emu.dk/modul/kristendomskundskab-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning#

[4]https://www.religion.dk/leksikon/bibelsyn

[5]https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/hvad-staar-der-i-grundloven-om-folkekirken

[6]https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-pointerer-danmark-er-et-kristent-land

 

[7]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[8]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[9]https://blr.dk/resource/bibelen-mere-end-en-bog/

[10]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[11]https://blr.dk/resource/bibelen-mere-end-en-bog/

[12]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[13]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[14]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[15]http://jesusnet.dk/svar/hvilke-forskellige-bibelsyn-findes-der/

[16]https://blr.dk/resource/bibelen-mere-end-en-bog/

 

[17]https://kristendom.systime.dk/index.php?id=188

[18]https://arkiv.emu.dk/modul/tegn-den-kristne-grundfort%C3%A6llings-treklang

 

* Emner markeret med stjerne indholder materiale til download.

Tilbage til forsidenGå tilbage