Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Nej til homofobi – ja til værdier i undervisningen

Foreningen af Kristne Friskoler tager torsdag i Politiken afstand fra en leder i Politiken, som beskylder de kristne friskoler for homofobi og indoktrinering.

Nej til homofobi – ja til værdier i undervisningen

På baggrund af en række kritiske artikler beskylder Politikens leder 16.10. på voldsom vis kristne friskoler for homofobi og indoktrinering. Videre kaldes der let og frejdigt på en politisk fordømmelse, selvom STUK (Undervisningsministeriets tilsynsmyndighed med de frie skoler) netop har afsluttet gode tilsynsbesøg på tre kristne friskoler uden overhovedet at pege på homofobi eller indoktrinering.

Fra Foreningen af Kristne Friskoler vil vi gerne gentage, hvad vi har sagt, både i medier og i et brev direkte til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Selvom vi ikke har henvist til de artikler på hjemmesiden AdamogEva.dk, som er blevet kritiseret i medierne, så understreger vi gerne endnu en gang: Vi tager – selvfølgelig – stærkt afstand fra enhver holdning eller formulering, der måtte sidestille homoseksualitet med incest og vold! Noget sådant strider mod vores værdigrundlag. Homoseksuelle er nøjagtig lige så velkomne – og mødes med nøjagtig lige så stor respekt – på vores skoler som heteroseksuelle. Uanset seksuel observans er alle mennesker skabt i Guds billede, og det siger vi højt og tydeligt.

Vi ser SSF-faget som et dannelsesfag, hvor vi vil give en lødig undervisning, der står mål med folkeskolens, og som ikke er diskriminerende. Og vi ser dannelse som en gave mellem generationer. Vi må derfor søge at videregive vores bedste viden, værdier, kultur og moralske pejlemærker til vores børn på en måde, hvor det bliver op til dem at tage imod disse ting, men sund dannelse er efter vores opfattelse slet ikke mulig i et postuleret værdifrit rum.

Læs hele debatindlægget på politiken.dk.
Læs også adamogeva.dks kommentar på kritikken.