Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ferieafvikling

Ferieuger kan gå tabt, hvis de ikke afholdes.

Første ferieår efter den nye ferielov er overstået (01.09.2020-31.08.2021). Ferieafholdelsesperioden i dette første ferieår slutter den 31.12.2021.

Man skelner mellem 1.-4. ferieuge og den 5. ferieuge.

 

I ferieåret fra den 01.09.2020 til den 31.08.2021 optjener man 5 ugers ferie. Ferieugerne 1-4 skal om muligt afvikles inden for afholdelsesperioden fra den 01.09.2020 til den 31.12.2021 ellers går ugerne tabt. Er man forhindret i at holde ferien grundet fravær såsom sygdom eller barsel skal 1.-4. ferieuge overføres til næste ferieafholdelsesår og skal afholdes inden 31.12.2022, hvis det er muligt. Fortsætter sygemeldingen eller skyldes fraværet fortsat barsel frem til 31.12.2022 og den ansatte dermed har været forhindret i af afvikle ferie i 2 afholdelsesår i træk, kan 1.-4. ferieuge udbetales. Udbetaling kan først ske et år efter den reelle ferieafholdelsesperiode er udløbet.

 

Er den 5. ferieuge ikke afholdt eller ikke aftalt til udbetaling den 31.08.2021, kan skolen og den ansatte skriftligt aftale at den 5. ferieuge overføres til næste ferieafholdelsesår, der slutter den 31.12.2022. Indgås der ikke en aftale om overførsel af 5. ferieuge, skal arbejdsgiver udbetale den 5. ferieuge den 31.12.2021.

 

De særlige feriedage kører stadig sit eget forløb. Feriedagene optjenes i et kalenderår og afvikles året efter typisk i et skoleår. Ligger der ikke en aftale om eller plan for afvikling af de særlige feriedage den 31.12.2021 for den enkelte medarbejder, kan ledelsen varsle dagene til afvikling med et varsel på 30 dage fra den 01.01.2022.

Særlige feriedage kan ved skriftlig aftale også overføres til kommende skoleår. Er feriedagene ikke afviklet eller planlagt afviklet den 30.04.2022, skal dagene udbetales.