Ændringer i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere pr. 01.10.2018:
Nyt løntillæg:
Fra 01.10.2018 betales årligt tillæg på 900 kr. (grundbeløb 31.03.2012) til alle månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Tillægget betales med 1/12 pr. måned og er pensionsgivende for alle.
Tillægget fremgår af løntabellen.
Ændringer i BUPL OK pr. 01.10.2018:
Ikke-pædagoguddannedes adgang til pension
Fra 01.10.2018 nedsættes karensperioden for, hvornår ikke-pædagoguddannede opgør pension fra 2 til 1 år. Det betyder, at der for ikke-pædagoguddannede oprettes pension, når de fire betingelser er opfyldt:
- er fyldt 21 år
- har mindst et års beskæftigelse
- er beskæftiget gennemsnitlig mindst 8 timer pr. uge
- er ansat for en periode på mindst 6 måneder
Ændringen gælder for nyansatte og allerede ansatte ikke-pædagoguddannede. Det betyder at allerede ansatte ikke-pædagoguddannede med mellem 1 og 2 års anciennitet pr. 01.10.2018 vil være berettiget til pension, såfremt de tre øvrige betingelser også er opfyldt.