Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Offentliggørelse af billeder - nye retningslinier fra Datatilsynet

Datatilsynet har udstukket nye retningslinjer for offentliggørelse af billeder.

Datatilsynet er kommet med en praksisændring i forhold til anvendelse af billeder på internettet. Tidligere har Datatilsynets sondret imellem portræt- og situationsbilleder, hvor situationsbilleder som udgangspunkt har kunnet offentliggøres uden samtykke, mens portrætbilleder har krævet samtykke fra den (eller de), der er på billedet.

Samtykke
Datatilsynets ændrede praksis og fortolkning af reglerne betyder, at det fremover er afgørende for fx kravet om samtykke som grundlag for offentliggørelse af billedet, hvorvidt en person er identificerbar eller ej. Det vil desuden bero på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen, hvorvidt et billede kan offentliggøres uden samtykke.

Inden skolen offentliggør et billede på internettet, skal der være et grundlag for det (fx samtykke), ligesom den person, der er på billedet, skal have besked om, at skolen vil offentliggøre billedet, så personen også kan nå at gøre indsigelse mod offentliggørelsen. Det er også et krav, at skolen er særligt opmærksom, når der er tale om billeder af børn og unge, da de skal have en særlig beskyttelse, fordi børn og unge er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være forbundet med en offentliggørelse af et billede.

Særlige situationer
I særlige situationer kan billeder offentliggøres uden samtykke. Skolen kan offentliggøre et billede af en identificerbar person, hvis skolen har en legitim interesse i at offentliggøre, og denne interesse fx overstiger barnet/den unges interesser eller rettigheder – den såkaldte interesseafvejningsregel. Her kommer det an på karakteren af billedet, hvor og hvorfor billedet er taget, i hvilken sammenhæng billedet indgår, og hvad formålet med offentliggørelse er. Skolen skal dog her holde sig for øje, at personen ikke med rimelighed kan føle sig udnyttet, udstillet eller krænket, fx i forbindelse med markedsføring. Og så skal alderen på personen tages i betragtning. Er man i tvivl om skolens interesse er stor nok til at tilsidesætte hovedreglen om samtykke – ja, så bør man sikre sig samtykke.

Det er vores vurdering, at en skole vil kunne offentliggøre billeder af fx en musicalforestilling under henvisning til interesseafvejningsreglen, hvis formålet med billedet alene er at vise skolens aktiviteter, og billedet på ingen måde er krænkende. Såfremt skolen ønsker at bruge et billede af en situation til deres hjemmeside, pjece eller andet klart markedsføringstiltag for skolen, er det vores anbefaling, at skolen indhenter et samtykke af de identificerbar personer. I begge situationer skal skolen dog tilgodese sin oplysningspligt og gøre opmærksom på, at der bliver taget billeder, samt give mulighed for at gøre indsigelse mod dette.

Følsomme oplysninger
I øvrigt skal der gøres særligt opmærksom på, at hvis et billede indeholder følsomme oplysninger, som fx et billede, der viser en persons religiøse tilhørsforhold, vil billedet umiddelbart ikke kunne offentliggøres uden et udtrykkeligt samtykke.

FKF vil sammen med de andre skoleforeninger snarest muligt undersøge, hvorvidt vores standardskabeloner, herunder indmeldelsesblanketter med forældresamtykke og medarbejdersamtykke som bilag til ansættelsesbeviser, kræver tilretning i forhold til Datatilsynets ændrede praksis.

Skoleforeningernes vejledning
I skoleforeningernes nye udgave af ”Vejledning til frie skoler: Beskyttelse af persondata” er problemstillingen omtalt på side 27-28, hvor det anbefales, at skolerne altid beder om samtykke til at indhente billeder. Denne artikel kan med fordel printes og hæftes ind i vejledningen på side 28, som en opdatering vedrørende Datatilsynets praksisændring.