Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Særlig feriegodtgørelse

Særlig feriegodtgørelse i 2020 og fremadrettet

Normalt udbetales 1,5% særlig feriegodtgørelse ved ferieårets start 1. maj udbetalt.

1 % som alle har ret til jfr. ferieloven + ½ % aftalt på særlige områder, herunder ansatte ved frie skoler.

Det sker også i år for så vidt optjeningen 1. januar til 31. august 2019.

På grund af overgangen til de nye ferieregler pr. 1. september 2019 vil 1 % feriegodtgørelse fra ferieloven i overgangsperioden blive indbetalt til Feriefonden. Den ene procent er nemlig indeholdt i de 12,5 %, der indbetales i den såkaldte indefrysningsperiode.

Da der bl.a. i de frie skolers overenskomst er aftalt 0,5 % mere end ferielovens ene procent, har de centrale parter drøftet, hvad der skal ske med den ekstra halve %. Drøftelserne er mundet ud i, at den bliver udbetalt, og at det sker efter de hidtil gældende principper.

Udbetalingen sker derfor efter følgende plan:

  • Særlig feriegodtgørelse (0,5 %) optjent i perioden 1. september 2019 – 31. december 2019 udbetales ultimo april 2020. Altså som hidtil udbetales det der er optjent i kalenderåret 2019 den efterfølgende 1. maj.
  • Særlig feriegodtgørelse (0,5 %) optjent i perioden 1. januar 2020 – 31. august 2020 udbetales ultimo april 2021. Altså som hidtil udbetales det, der optjenes i kalenderåret 2020 den efterfølgende 1. maj.

Den særlige feriegodtgørelse vil altså i år bestå af to dele:

  • 1,5 % af den ferieberettigede løn for perioden 1.1-31.8 2019 og
  • 0,5 % af den ferieberettigede løn for perioden 1.9-31.12 2019.

Når de nye ferieregler træder fuldt ud i kraft, vil der igen blive udbetalt 1,5% i særlig feriegodtgørelse, dog opdelt i to portioner, således at der fremover sker en udbetaling henholdsvis til 31. maj og 31. august.