OK 2024-26 For teknisk service, rengørings- og administrativt personale
Foreningen af Kristne Friskoler er sammen med Kristelig Fagforening (KRIFA) nået til enighed om OK 2024-24.
Overenskomstperioden; der er aftalt en 2-årig periode fra 01.04.2024 til og med 31.03.2026.
Dækningsområde: Denne overenskomst dækker rengøringsmedarbejdere, teknisk servicepersonale og administrativt personale ansat på kristne friskoler, der er medlemmer af Foreningen af Kristne Friskoler.
Rammen; den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger det i februar indgåede CFU-forlig og udgør en stigning på henholdsvis 6% pr. 01.04.2024 og 2,4% pr. 01.04.2025 i den 2-årige overenskomstperiode.
Forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse; den særlige feriegodtgørelse stiger fra nuværende 1,5% til 2,02% med virkning fra den 01.04.2024. Samtidig bortfalder udbetalingen af det særlige løntillæg på 0,45%, som hidtil har kompenseret for afskaffelsen af frihed på St. Bededag.
Ud over de to lønstigninger er der i den forgangne OK periode sket en væsentlig ændring i sammensætningen af lønnen. Tidligere var der en fast grundløn med funktionstillæg og et personligt tillæg. Nu er der anciennitetsbestemt løn med mulighed for ansvarstillæg og et personligt tillæg.
Derudover går vi fra at have 3 stillingsbetegnelser til nu at have 9 stillingsbetegnelser.
Lønnens sammensætning fremgår af overenskomsten og kan ligeledes findes i den altid gældende løntabel.
De ansatte på overenskomsten pr. marts 2023 vil modtage en vejledning, et lønberegningsskema (dec 2024) og samtidig vil det være muligt at få lavet et ny ansættelsesbevis, som svarer til lønnens sammensætning fra april 2024.
Pr. 01.04.2024 stiger den samlede løn med 6%
Pr. 01.04.2025 stiger den samlede løn med 2,4%
OK 2024-26 mellem Kristelig Fagforening og Foreningen af Kristne Friskoler