
Lærervejledning
Kundskabsområde: Kristendom
Forfatter: Anita Kofoed
Antal lektioner: 6
Beskrivelse
Undervisningsforløbet vurderes til en varighed på 6 lektioner til 9. klasse.
Hensigten med undervisningsmaterialet er, at eleverne gennem 3 faser ”Viden om”, ”Genkendelse af forskellige anskuelser” samt ”Egen stillingtagen og perspektivering” bliver bekendt med kristendommens syn på døden og håbet.
Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i en refleksion over begrebet linedanser, fordi denne balancegang kendetegner menneskelivet, uanset hvilket afsæt man har for tilværelsestydning. Efterfølgende fokuseres der på forskellige religioners opfattelse af døden. Eleverne skal selv være undersøgende i processen gennem bearbejdning af kilder som kristendom.dk, religion.dk eller kendte undervisningsportaler. Kortfilmen ”Sommersøndag” giver tolkningsmuligheder rettet mod kristendommens budskab om Jesu død for mennesker. Håbet om et efterliv suppleres gennem sangen: ”Ja, engang mine øjne skal” af Karl Mathinussen. Som afslutning på forløbet fokuseres der på muligheden for at møde nærområdet, således kan man få besøg af eller besøge præsten og stille spørgsmål til ”håb og død”, desuden anbefales det at besøge kirkegården med henblik på at se gravstene og samtale om, hvordan et gravsted ser ud.
Formålet med forløbet
FKF’s læreplan og læseplan:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til:
- at redegøre for det centrale indhold i den kristne tro
- at beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem
- at drøfte centrale brudflader i forståelsen af og udøvelsen af kristendommen og forholde sig til dem
- at anvende og tolke salmer og kristne sange[1]
Fælles Mål:
Disse mål sammenholdes med Fælles Mål. Heri udtrykker Undervisningsministeriet for faget kristendomskundskab fire hovedområder, som undervisningen skal inkludere: Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser[2]. Skal man føre eleverne til prøve efter 9.klasse, skal disse hovedområder opfyldes.
Fælles måls færdigheds- og vidensmål efter 9. klasse:
- Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen.
- Eleven kan reflektere over betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer.
- Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer.[3]
Lektion 1
Introduktion: Film:
Hvem er ham Jesus?
Refleksion over begrebet: "Linedanser"
Lektion 2
Viden om kristendommens forhold
til håbet og døden samt genkende
forskellige religioners forståelse
Lektion 3
Opsamling af kristendommens
og religionernes forhold til
håbet og døden
Lektion 4
Se kortfilmen "En sommerdag"
Samtale om tolknings-
muligheder
Lektion 5
Bearbejdning af sangen "Ja, engang
mine øjne skal". Italesættelse af egne
perspektiver på håbet og døden
Lektion 6
Besøge den lokale præst og/eller
besøge kirkegården. Relatere til
eget liv og perspektivere
Undervisningsmaterialet
”Etik og livsfilosofi: Aktiv dødshjælp” er inddelt i 3 faser:
Fase 1: Viden om… Eleven får viden om kristendommens syn på håbet og døden, samt de reflekterer over begrebet linedanser.
Fase 2: Genkende forskellige anskuelser… Gennem refleksion over begrebet linedanser kan eleven diskutere og se sammenhænge mellem forskellige forståelser og tydninger af tilværelsen.
Fase 3: Egen stillingtagen og perspektivering… Eleven kan italesætte egne perspektiver på håbet og døden. Eleven kan relatere håbet og døden til eget trosvalg og tilværelsestydning.
Lektion 1
Fase 1: Viden om….
Introduktion til: Kristendom: Håbet og døden. Som optakt til forløbet ses youtube-filmen:
”Hvem var ham Jesus? https://www.youtube.com/watch?v=1TVvtU30mEE&t=34s
Efterfølgende kan eleverne lave 2-5 minutters selvstændig skrivning omkring, hvad dette budskab betyder for mig selv, min familie, Danmark. Man kan lave en opsamling, eller man kan lade refleksionsteksterne være elevernes personlige.
Begrebet linedanser er brugt i mange sammenhænge, når man beskriver et menneskes liv. Storm P. har lavet sit velkendte maleri ”Fra vugge til grav” og Per Krøis Kjærsgaard har skrevet sangen ”Linedanser”. Laver man en googlesøgning på Storm P., kan man sammen med eleverne reflektere over:
- Hvorfor oplever mennesker, at livet er en balancegang?
- Hvad påvirker vores livssituation positivt og negativt?
- Er vi herre over vores eget livs succes eller fiaskoer?
- Hvordan kan vi tolke Storm P.’s udlægninger?
Syng sangen ”Linedanser” af Per Krøis Kjærsgaard. Gennemgå de forskellige strofer ud fra spørgsmål som:
- Hvem er henholdsvis afsender og modtager?
- Hvad er tekstens budskab – henvis til konkrete formuleringer i teksten.
- Hvordan kan de sproglige billeder fortolkes?
- Giv eksempler på, hvordan livet i almindelighed kan være en balancekunst
Du må turde træde ud Give fra dig hvad du magter |
Verden spørger tit hvordan Gid du aldrig mister modet, |
Være én, med én iblandt. Tro mig når jeg siger til dig |
Tænk at få balancekunst Uanset om du nu tror det, |
Og en dag gør livet ondt Ud af sorgen vokser lykken, | |
Lektion 2
Fase 2: Genkende forskellige anskuelser…
Opsamling på elevernes refleksionstekster omhandlende begrebet ”linedanser”. Man kan lade eleverne læse teksterne højt i små grupper, for en sidemakker eller muligvis i klassen – alternativt kan teksten være en skriftlig aflevering.
Gennem en komparativ tilgang arbejdes der med synet på døden i religionerne: Kristendom, jødedom, islam, hinduisme og buddhisme. Eleverne skal finde væsentlige udsagn om døden og vurdere kilderne, som er brugt. Den komparative tilgang er ikke udtryk for, at alle anskuelser er lige gyldige, men den er med til at skabe forståelse for, hvorfor livet og døden kan opfattes så forskelligt.
Opgaven lyder:
Søg på nettet: Religion.dk, kristendom.dk eller religionsfaget.dk – find 3 væsentlige udsagn om døden inden for hver religion.
Lav kolonnenotat omhandlende de forskellige religioners syn på døden.
Undersøg derefter:
- Hvilke ligheder og forskelle ser I i synet på håbet og døden?
- Hvilke kilder har I brugt – er de pålidelige?
- Hvordan er kilder med til at påvirke vores holdninger?
Kristendom | Jødedom | Islam | Hinduisme | Buddhisme |
Vi ikke er alene, | Mennesket var skabt | Alt, også døden, kommer fra Allah. | Mennesket er bundet | Nirvana betyder udslukkelse, det vil sige, sjælen slukkes, og døden derfor er et intet. |
Selv efter døden er vi i | Troen på Gud som herre over liv og død | Det vigtigste er, at man har levet sit liv på en god og ansvarsfuld måde, at man har været en god og lydig muslim over for Allah | Karma bruges til at udtrykke menneskets skæbne, det vil sige dets kredsløb af genfødsler | Afgørende i Buddhas lære: man er ikke evig |
Vi skal ikke frygte døden, | Gud vil engang standse historiens gang og holde dom. Alle døde ved tidernes ende, skal genopstå for at stå til regnskab over for Gud. | Når en muslim dør, forlader livsånden (sjælen) kroppen. Herefter følger et ophold i graven, hvor den afdøde forhøres af to engle og får en forsmag på den endelige dom. | Mennesket få god eller dårlig karma, som så er bestemmende for den næste genfødsel | Livet betragtes i buddhismen som lidelse. Døden er derfor en udfrielse fra lidelsen |
www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/doeden-og-det-evige-liv | www.religion.dk/tv%C3%A6rreligi%C3%B8st/oversigt-forholdet-til-d%C3%B8den-i-fem-religioner | www.religion.dk/viden/det-siger-verdens-religioner-om-livet-efter-d%C3%B8den | www.religion.dk/tv%C3%A6rreligi%C3%B8st/oversigt-forholdet-til-d%C3%B8den-i-fem-religioner | www.religion.dk/tv%C3%A6rreligi%C3%B8st/oversigt-forholdet-til-d%C3%B8den-i-fem-religioner |
Lektion 3
Opsamling på religionernes forskelle og ligheder.
Besvarelse af spørgsmålene:
- Hvilke ligheder og forskelle ser I i synet på håbet og døden?
- Hvilke kilder har I brugt – er de pålidelige?
- Hvordan er kilder med til at påvirke vores holdninger?
Lektion 4
Fase 3: Egen stillingtagen og perspektivering…
Se filmen ”En sommersøndag” af Fred Breinersdorfer og Sigi Kamml.
Hansen har en døvstum søn, som han har været nødt til tage med på arbejde. Han er brovagt på en havnebro, som skal være på plads, når toget skal passere. Drengen låner sin fars kasket og går ud på broen. Så går strømmen og faderen bliver stillet overfor et umuligt dilemma. Skal han ofre sin søn eller lade toget styrte i floden med samtlige passagerer?
filmcentralen.dk/grundskolen/film/sommersoendag
Skriv et kort referat af filmen.
Hvordan kan man tolke kristendommen i filmen?
Forhold begrebet håb til filmen.
Find et bibelvers, som kan passe til filmens tema.
Lektion 5
Opsamling på filmen
”Sommersøndag” af Fred Breinersdorfer og Sigi Kamml.
Efterfølgende læses Åbenbaringen 21,2, som sangen ”Ja, engang mine øjne skal” af Karl Marthinussen 1954 (Dansk 1989) er skrevet på baggrund af.
Efter sangen er sunget, kan man lade eleverne lave illustrationer til de forskellige vers. Dette kan gøres analogt eller virtuelt.
1 Ja, engang mine øjne skal |
3 Men skønnest er det dog at se |
2 Og salighedens tonevæld
| 4 Så er jeg frelst, så er jeg fri, |
I slutningen af timen, er det vigtigt at forberede nogle spørgsmål til præsten og/eller samtale om, hvordan forholdene er på en kirkegård.
Lektion 6
Besøg
Hvis man skal besøge præsten, eller hvis man får besøg af præsten, er det vigtigt for at få en optimal situation, at eleverne har forberedt nogle spørgsmål.
Skal man på kirkegården, er det oplagt at tale om elevernes erfaring med døden, begravelser, håbet, døden. Man kan endvidere lade dem løse følgende opgave:
- Tag billeder af forskellige typer gravsten.
- Find 5 gravsten med bibelcitater – hvad står der? Hvad betyder citaterne?
- Find 3 gravsten med andre citater – hvad står der? Hvad betyder citaterne?
- Er der gravsten med særlige billeder, tegn, symboler – giv 5 eksempler herpå.
- Reflekter over, hvilke elementer du tænker er centrale på en gravsten, undersøg endvidere hvordan en dødsannonce bygges op.
Noter
[1] http://kristne-friskoler.dk/wp-content/uploads/pdf/fkflaereplan-1.pdf
[2] https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Kristendomskundskab.pdf
[3] https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Kristendomskundskab.pdf