Bibelens tilblivelse og udbredelse

Kundskabsområde: Bibelen

Forfatter: Finn Sørensen

Antal lektioner: 6

Beskrivelse

[PP 1] (PowerPoint, slide 1)

I dette forløb skal vi lære om Bibelens tilblivelse, lige fra de første mundtlige overleveringer til nedskrivningen, kanoniseringen og mangfoldiggørelse til mange sprog.

Som afslutning og evaluering af forløbet kan man lade eleverne deltage i en Kahoot.

Mål

FKF´s læseplan:

[PP 2]

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til:

• at reflektere over den samlede bibelske historie
• at forstå og anvende centrale bibelske begreber
• at orientere sig i Bibelen, dens skrifter og genrer

Fælles Mål:

Mål for undervisningen:

• eleven kan udtrykke sig om forholdet mellem Det Gamle og Det Nye Testamente
• eleven har viden om hovedtræk i Det Gamle og Det Nye Testamente
• eleven kan redegøre for brug af bibelske fortællinger i sprog, kunst og samfund

Arbejdsmetoder

I undervisningen veksles mellem læreroplag, individuelle eller gruppeopgaver. I hver lektion, vil der være en quiz og lignende, for at hjælpe eleverne til at få stoffet til at bundfælde sig i deres erindring.

Der vil i de enkelte lektioner formentlig være rigeligt med stof, så det er muligt at sortere alt efter behov.
 

Lektionsoversigt

[PP 3]

Intro - fra mundtlig til skriftlig

[PP 4]

I denne lektion vil vi se på, hvornår og hvordan de ældste bibelske beretninger blev leveret videre til os, og vi vil også prøve at få et overblik over Bibelens bøger, og hvem der kan have skrevet dem.

Timen slutter vi af med en lille quiz, som både indeholder lette og svære spørgsmål.

[PP 5]

Vi skal sammen se på, hvordan de bibelske beretninger i begyndelsen ”bare” var mundtlige overleveringer, hvordan de senere blev nedskrevet og senere igen mangfoldiggjort og oversat til mange forskellige sprog.

I 2020 fik de amerikanske blinde således for første gang en komplet Bibel på tegnsprog[1]

[PP 6]

I begyndelsen havde man ikke noget skriftsprog, og derfor blev beretningerne fortalt igen og igen for efterkommerne, og sådan gik fortællingen i arv fra generation til generation. Far fortalte det for søn, og mor for datter, og de ældste for de yngste. Der blev fortalt omkring bålet om aftenen, der blev snakket, mens man lavede husligt arbejde. Der blev lyttet, når de lærde underviste.

Fordi beretningerne handlede om Gud, var alle meget opmærksomme på, at det blev fortalt korrekt, og eftersom alle kendte til beretningerne, blev det straks korrigeret, hvis der var behov for det.

Da skriftsproget blev opfundet, begyndte nedskrivningen af de bibelske fortællinger også. De ældste tekster blev formentlig skrevet for 3000-3500 år siden. De nyeste skrifter i Bibelen er fra ca. år 100 e.Kr.

[PP7]

Hviskeleg. Tag 4-7 elever op. Historien nedenfor hviskes til den første person, som hvisker den videre osv. Den sidste fortæller historien højt.

”Camilla og Mie elsker at cykle. De har hver en flot orange mountainbike. De har meldt sig ind i en cykelklub. Før de begyndte at gå til cykling, gik de til gymnastik.”

[PP8]

Sådan var historien da den blev fortalt første gang.

Kan munde ud i en samtale om, hvor svært det kan være at huske detaljer, men også at mennesker i gamle dage var meget bedre til at huske historier, da de ikke havde mulighed for at læse dem igen, som vi har.

Bibelens forfattere

[PP 9]

Vi kender ikke alle forfatterne til Bibelens bøger. Og selvom mange bøger bærer navnet på en bibelsk person, er det langt fra sikkert, at det er vedkommende, som har skrevet den.

Eksempler på forfattere, som højst sandsynligt selv har skrevet den bog, som bærer deres navn:

• Nehemias’ bog, er skrevet i 1. person - kap. 1 vers 1: ”Mens jeg var i borgen”
• De profetiske bøger - de er som oftest skrevet i 1. person.
• En del af de nytestamentlige skrifter
• Luk 1,3: ”…. og nedskrive det for dig…”
• Joh 3,13: ”Meget havde jeg at skrive til dig”

Eksempler på bøger, som sandsynligvis er skrevet af en sekretær, som forfatteren har dikteret for:

• Jeremias bog - Jer 36,4: ”Jeremias tilkaldte Baruk, Nerijas søn, og efter Jeremias’ diktat skrev Baruk alle de ord, Herren havde talt til ham, i en bogrulle”
• Romerbrevet - Rom 16,22: ”Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev”

Eksempler på bøger, som sandsynligvis er skrevet af andre:

• Dommerbogen - strækker sig over flere hundrede år og flere dommere
• Ruths Bog - i afslutningen hører vi om hendes efterkommere

Oversigt over Bibelens bøger

[PP 10]

Den kronologiske opbygning af Bibelens bøger er langt fra identisk med den historiske rækkefølge af begivenhederne.

På samme måde er Bibelens 66 bøger heller ikke er samlet i genrer, som vi vil komme ind på i næste lektion.

[PP 11]

Quiz - bibelens bøger - facit

A: 1. Mosebog

B: 3. Mosebog

C: 66

D: Man fortalte det igen og igen

E: Josvas bog

F: Hannahs bog

G: Johannes Åbenbaring

Intro til lektion 2

[PP 12]

I denne lektion skal vi forsøge at få sat Bibelens bøger i den rigtige tidsmæssige rækkefølge og se lidt på hvilke forskellige genrer, den er skrevet i.

Vi skal også blive klogere på, hvorfor det netop er de 66 bøger, som er at finde i Bibelen.

Den historiske rækkefølge af GT

[PP 13]

Her er den trykte rækkefølge på bøgerne i GT. Men det er ikke den historiske rækkefølge.

Aktivitet 1: Sæt bøgerne i rigtig rækkefølge (se aktivitetsark bagerst) - ca. 10 min.

Klip bøgerne ud og sæt dem i rigtig historisk rækkefølge.

Tallet, som står før bogens titel, angiver den trykte rækkefølge. Bogstavet, som står efter titlen, angiver kodeordet, som afslører, om man har den rigtige rækkefølge.

Hvor bøgerne strækker sig over en længere tidsperiode, og/eller overlapper hinanden, er det som udgangspunkt begyndelsen af bogen, som danner grundlag for den historiske rækkefølge.

Bemærk at de poetiske bøger ikke er medtaget i denne opgave.

Der gives følgende hjælp, når eleverne har klippet bøgerne ud:

• Tallet, som står før titlen, angiver den trykte rækkefølge i Bibelen
• Bogstavet efter titlen, skal bruges til at sortere dem efter
• I får nu et kodeord, som kan bruges til at sortere dem efter. Bemærk, at flere af bogstaverne er brugt flere gange, så det gælder om at få bogen placeret rigtigt.
• Kodeordet: GAMLE TESTAMENTES SAMLEDE HISTORISKE BOGSAMLING

[PP 14]

Den rigtige historiske rækkefølge[2]

Evt. kan den historiske rækkefølge lamineres og hænges op i klassen som fælles referencepunkt i det videre forløb.

Bibelens genrer

[PP 15]

Man kan opdele Biblen i følgende genrer (grupper):

• 5 Mosebøger - handler om de første ca. 2500 år efter skabelsen (år 4000-1500 f.Kr.)
• 12 historiske bøger - handler om de næste 1000 år (1500-500 f.Kr.)
• 5-6 poetiske bøger - er ikke mulige at tidsfæste præcist, ej heller med sikkerhed, hvem der er forfatter
• Ca. halvdelen af Salmernes Bog er skrevet af David
• Højsangen er muligvis skrevet af Salomo
• Klagesangene muligvis af Jeremias
• Klagesangene er både poetisk og profetisk, og derfor kan man tælle den med enten som poetisk bog eller som profetisk bog
• 16-17 profetiske skrifter, som alle er skrevet i perioden ca. 800-500 f.Kr., altså i perioden efter, at riget var blevet delt
• År 500 f.Kr. - år 0 findes der ingen bibelske skrifter
• 4 evangelier, som omhandler Jesu liv her på jorden
• Apostlenes Gerninger, som handler om de første kristne
• Brevene er skrevet til menigheder og enkeltpersoner for at opbygge deres tro
• Johannes Åbenbaring handler om Jesu genkomst og om himlen.

Kanonisering af Bibelen

[PP 16]

Kanon er græsk og betyder målestok eller rettesnor. Ordet bruges også om et hult rør, man kan puste igennem, altså puste målrettet. Man kan med andre ord sige, at man retter fokus mod noget særligt.

Hvilke bøger der skulle med i Det Gamle Testamente blev afgjort af nogle jødiske lærde i år 90 e.Kr. Og kort efter dette blev hele Det Gamle Testamente oversat til græsk, og dermed blev det bekræftet. Denne oversættelse blev foretaget af seks lærde fra hver af Israels tolv stammer, altså af i alt 72 lærde personer.

Det Nye Testamentes bøger blev bekræftet på et kirkemøde i Rom i år 382 e.Kr.[3]

Man opsatte nogle kriterier, da man skulle udvælge skrifterne.[4]

• Det skulle være skrevet af et førstehåndsvidne eller på vegne af et (antikvitets-princippet)
• Det skulle være anerkendt i hele den kristne kirke (katolicitets-princippet)
• Det måtte ikke være i modstrid med de øvrige hellige skrifter (ortodoksi-princippet)

Ud over disse 66 bøger, som er medtaget i Bibelen, findes der et antal bøger, som ikke kom med, og de bliver kaldt for apokryferne, og dem skal vi høre mere om i næste lektion. Apokryferne kan man bl.a. finde på Bibelselskabets hjemmeside.

Intro til 3. lektion

[PP 17]

I denne lektion skal vi se lidt på de bøger, som ikke kom med i Bibelen, og så skal vi også se på, hvilke sprog Bibelens bøger oprindeligt blev skrevet på.

Men først en lille quiz til opvarmning.

Quiz - hvem sagde disse ord

[PP 18]

Hvem sagde disse ord? Fem personer og fem citater. Hvilke passer sammen.

Facit - lad evt. eleverne slå stederne op i Bibelen, mens facit klikkes frem:

• 1 - D (David var fårehyrde) - 1. Sam. 17,34
• 2 - A (Salomo bad om et lydhørt hjerte, så han kunne skelne mellem godt og ondt) - 1. Kong. 3,9
• 3 - C (Eva blev fristet af slangen i Paradis) - 1. Mos. 3,13
• 4 - E (Jesus oplevede at Gud forlod ham på korset) - Matt. 27,46
• 5 - D (Daniel efter hans ophold i løvekulen) - Dan. 6,23

Apokryferne

[PP 19]

Apokryferne er de bøger, som ikke kom med i Bibelen.

Apokryferne betyder de skjulte. De er bøger med tvivlsom oprindelse. De opfyldte ikke de tre betingelser for at komme med i Bibelen:

• Det skulle være skrevet af et førstehåndsvidne eller på vegne af et (antikvitets-princippet)
• Det skulle være anerkendt i hele den kristne kirke (katolicitets-princippet)
• Det måtte ikke være i modstrid med de øvrige hellige skrifter (ortodoksi-princippet)

Eksempler på GT-apokryfer

• Tobits Bog - handler om en from jøde Tobit, som bor i eksil i Assyrien
• Judits Bog - handler om den smukke Judit, som ved udvisning af stort mod besejrer fjenderne
• Makkabæerbøgerne - handler om makkabæertiden (175 f.Kr.-134 f.Kr.)

Eksempler på NT-apokryfer

• Mariaevangeliet, som handler om tiden omkring Jesu opstandelse m.v.
• Thomasevangeliet, som indeholder visdomsord udtalt af Jesus

Bibelens sprog

[PP 20]

Bibelen er primært skrevet på hebraisk og på græsk.

Det Gamle Testamente er skrevet på hebraisk, som læses fra højre mod venstre. Det hebraiske alfabet består udelukkende af konsonanter, og så måtte læseren selv tilsætte vokallydene. Fx skrives Gud således: ”JHVH”, som så udtales Jahveh (Gud)

Det Nye Testamente er skrevet på græsk. Det græske var ”verdenssproget”, da NT blev nedskrevet. Græsk læses, ligesom vores sprog, fra venstre mod højre. Deres bogstaver er dog en anelse anderledes end i vores alfabet.

[PP 21]

Lær græsk på fem min - eller i hvert fald et par ord.

Se om du kan regne ud/gætte hvad de græske ord betyder på dansk.

[PP 20]

Facit:

• 1 - F - David = David
• 2 - B - Filippon = Fillip
• 3 - A - proton = først (prolog i Tour-de-France - opstart)
• 4 - G - ego = jeg (egoisme)
• 5 - D - oikia = hus
• 6 - E - logos = ord (logo - vise/fortælle noget)
• 7 - C - esthio = spise

I næste lektion skal vi se lidt på, hvordan man har hjulpet læserne til bedre at kunne finde rundt i Bibelen, og så vil vi også få lidt bibelske fakta.

Intro til 4 lektion

[PP 23]

I denne lektion skal vi se på, hvordan man har gjort det lettere for os at finde rundt i Bibelen, og der vil også komme en del bibelske fakta.

Men først skal vi have en lille quiz, som facit vil komme til i slutningen af timen. Det er ikke tilladt at slå op på internettet. Noter blot dine svar/gæt ned på et stykke papir.

[PP 24]

Bibelens opbygning

[PP 25]

Oprindeligt var Bibelen skrevet uden opdeling i kapitler, vers, overskrifter og henvisninger. Dengang stod teksten, som i mange af de almindelige bøger, vi ellers kender.

Men for at gøre det nemmere for læseren, har man senere tilføjet disse hjælperedskaber:

• Overskriften siger lidt om, hvad afsnittet handler om. Der kan godt være flere afsnit i samme kapitel. Ligesom en overskrift godt kan gælde for mere end et kapitel
• Kapitler er angivet med de store tal, og de kan have forskellig længde. Det korteste kapitel i Bibelen er Salme 117, som kun indeholder 2 vers. Det længste kapitel er Salme 119, som indeholder 176 vers.
• Versnummer står ude til venstre for teksten. Hvis verset ikke begynder ved linjestart, er det angivet med en lodret streg, hvor verset begynder. Så når man siger hvilken bog, hvilket kapitel og vers, så er det nemt at finde for os alle.
• Nederst til højre på alle sider i Bibelen, er der nogle henvisninger. Henvisningerne kan supplere eller forklare det, som man har læst i teksten.
• Forkortelser er brugt for de forskellige bøger i Bibelen, så man ikke behøver at skrive hele bogens titel. Eksempler på forkortelser i Bibelen:
• Sl = Salmernes bog
• Ez = Ezekiels bog
• Jer = Jeremias bog
• Luk = Lukasevangeliet
• ApG = Apostles Gerninger

Bibelopslag

[PP 26]

Nu skal vi have en lille opslagsøvelse.

Begynd med at finde bogen - se i indholdsfortegnelsen forrest i Bibelen.

Find så kapitlet og dernæst verset.

Øvelsen kan laves individuelt, fælles eller som gruppearbejde med fælles opsamling.

Facit:

• Dom 11,25: ”Er du måske”
• Ez 20,35: ”Så fører jeg”
• Joh 14,29: ”Nu har jeg”
• Sl 74,13: ”Du bragte havet”
• 2. Kong 19,11: ”Du må have”
• Hab 1,5: ”Se jer om”

Evt. kan man lade eleverne give hinanden opgaver to og to.

Bibelske fakta

[PP 27]

Nu skal vi have afsløret, hvor godt de bibelske fakta blev gættet[5]

1. W findes slet ikke i den danske udgave af Bibelen. I er det første bogstav, og det sidste er E
2. Metusalem er den, som har levet længst. Han blev 969 år gammel, inden han døde (1 Mos 5,27)
3. Jesus er nævnt 997 gange i Bibelen. Til sammenligning er David nævnt 836 gange
4. Bibelen består i den danske udgave af ca. 3 mio. bogstaver og 740.000 ord
5. Esters bog nævner ikke ordet ”Gud” en eneste gang. Bogen handler om en jødisk kvinde, som reddede hele sit folk fra at blive dræbt
6. I Bibelen findes 66 bøger, som er skrevet af ca. 40 forskellige forfattere
7. For en, som læser i normalt tempo, vil det kun tage 80 timer at læse Bibelen højt

Det var afslutningen på 4. lektion. I næste lektion skal vi se på, hvordan man igennem tiderne har fået ”kopieret” Bibelen. Og vi skal også blive klogere på, om der ikke er blevet lavet en masse omskrivninger af Bibelen igennem de sidste par tusinde år.

Intro til 5. lektion

[PP 28]

I dagens lektion vil vi se på, hvordan man ”kopierede” Bibelen, før bogtrykkerkunsten blev opfundet.

Vi skal også se på nogle helt enestående fund, man gjorde i nogle klippehuler tæt på Det Døde Hav.

Bibelen - før den blev til en bog

[PP 29]

Fra Bibelen ved vi, at noget af det første materiale, som der blev brugt til at skrive på, var stentavler (de ti bud).

Man begyndte også ret tidligt at skrive på fugtige lertavler, som man så lod tørre i solen, eller hvis det skulle være ekstra godt, så brændte man lertavlerne. Den kæmpestore fordel ved lertavler, frem for det senere papyrus og papir, var i tilfælde af brand. Ved en brand blev lertavlerne blot endnu bedre bevaret, mens papyrus og papir let blev flammernes bytte.

Når man skrev på lertavler, gjorde man det som regel med en pind, og den form for skrift blev kaldt for kileskrift, da aftrykket i leret var kileformet.[6]

Ægypterne lærte at lave papyrus-papir ud af papyrus, som groede omkring Nilen i Ægypten. Det var tidskrævende og dyrt at fremstille papyrus-papir, men det var meget nemmere at skrive på, og ikke mindst var det lettere at opbevare større tekster på den måde i forhold til de tunge og klodsede lertavler.

Et andet materiale, som også blev flittigt brugt, var pergament, som var kalve-, gede- eller fåreskind, som blev renset, skrabet, udspændt og tørret. Pergament, var stadig meget dyrt at fremstille, men det var mere holdbart end papyrus.[7]

Munkene ”kopierede” Bibelen

[PP 30]

Før Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten, var det ofte munke, som stod for masseproduktionen af Bibler.

Det foregik ved at en flok munke var samlet i en såkaldt skrivestue, hvor der blev læst op fra Bibelen, mens skriverne skrev ned. På den måde blev Bibelen ”kopieret”. Det var en langsommelig og ressourcekrævende proces.

For at sikre sig, at munkene havde skrevet rigtigt, blev der udført en række kontroller. Når man var færdig med en side, talte man ordene og antallet af bogstaver. Desuden fandt man det midterste ord for på den måde at sikre sig, at kopien var perfekt.[8]

Bibelen kan trykkes

Ca. i 1450 opfandt tyskeren Johann Gutenberg bogtrykkerkunsten, og dermed blev det væsentligt hurtigere, og ikke mindst billigere, at fremstille bøger.

Den første hele bog, som Gutenberg trykte, var (naturligvis) Bibelen. Godt nok en latinsk udgave, for vi er på det tidspunkt ca. 60 år før reformationen, hvor Luther kæmpede for, at Bibelen skulle være tilgængelig på folks modersmål og ikke kun på latin, som der var tradition for i den katolske kirke.

Dødehavsrullerne

[PP 31]

Mange har igennem tiden rejst kritik af Bibelen og har bl.a. hævdet, at den måtte være fyldt med afskriftsfejl, når kopieringen fandt sted ved afskrift.

Derfor var det også en kæmpe sensation, da man fandt Dødehavsrullerne for ca. 70 år siden.

En hyrdedreng var i 1947 ude med sin gedeflok i bjergene i Qumran. En af hans geder går sine egne veje, og går ind i en klippehule på bjergsiden. For at få geden ud igen, kaster drengen en sten op mod hulens åbning. Det var ikke geden, han ramte. I stedet hørte han en klirrende lyd. Da han så nærmere på det, viste det sig, at det var 10 intakte krukker, som indeholdt bogruller med bibelske tekster.

Drengen var ikke klar over, hvor værdifuldt fundet var, så han solgte det hele til en lokal handelsmand for bare 20$.[9]

Senere blev arkæologer klar over guldgruben, og mange flere huler i området blev undersøgt. Man fandt samlet set ca. 800 skriftruller i 11 forskellige huler.

Man fandt dele af alle bøger i GT med undtagelse af Esters Bog. Man fandt bl.a. en næsten komplet Esajas Bog, som var en bogrulle på godt 7 meter. Nogle af bogrullerne var ca. 1.000 år ældre end de hidtil ældste afskrifter man havde af nogle af de bibelske bøger.[10]

Derfor var det spændende at studere, om der var lavet en masse afskrivningsfejl af Bibelen. Det viste sig til manges store overraskelse, men også til mange kristnes store glæde, at de nyere afskrifter af Bibelen, var skrevet med enorm omhyggelighed.

Der havde været mange flere bogruller i hulerne, fandt man ud af senere. Beduiner havde nemlig fundet flere af bogrullerne før 1947. De havde desværre brændt mange af dem af, på grund af den vellugtende røg.

Nogle af Dødehavsrullerne kan nu ses på museet i Jerusalem.

[PP 32]

Her er rester af en side i en bog. For ikke at gøre det for svært, så er stumperne lagt de rigtige steder. Og for at gøre det endnu nemmere, er bogen en dansk bog.

Prøv at se, om I kan få hovedbudskabet frem i teksten.

Lad eleverne komme med bud på, hvad det handler om.

[PP 33]

Afslør teksten.

Aktivitet - kryds og tværs

[PP 34]

Aktivitet 2 - kryds og tværs - (se aktivitetsark bagerst)

Kopiarket kan løses alene eller to og to, efter lærerens valg.

Nøgleord: Dødehavsrullerne

I næste lektion vil vi beskæftige os med bibeloversættelser, og hvorfor der er brug for at lave nye oversættelser.

Intro til 6. lektion

[PP 35]

I denne lektion skal vi høre om nogle af de vigtigste danske bibeloversættelser, der har været, men også om, hvor mange sprog Bibelen - eller dele af den - er blevet oversat til.

Som afslutning vil der være en Kahoot som evaluering af hele forløbet.

Vigtige danske bibeloversættelser

[PP 36]

Det Gamle Testamente var oprindeligt skrevet på hebraisk, men det blev allerede godt 100 år efter Jesu fødsel oversat til græsk.

Det Nye Testamente blev skrevet på græsk, som var ”verdenssproget” på den tid. Men i det 4. århundrede bad paven om at få Bibelen oversat til latin til brug i kirken, og den oversættelse blev stort set brugt i hele Europa indtil Martin Luther oversatte Bibelen til tysk i ca. 1534.

Få år efter reformationen, fik vi også en dansk udgave af Bibelen. I 1550 udkom Chr. d. III’s Bibel.

Siden reformationen har man brugt princippet om, at Bibelen skal oversættes fra grundsproget, det vil sige fra hebraisk og græsk.[11]

Den nuværende autoriserede udgave er fra 1992. At den er autoriseret betyder, at den er officielt godkendt til at blive brugt ved gudstjenester i Den Danske Folkekirke. Ud over folkekirken bliver den også brugt af mange andre kristne menigheder og kirker. Udgaven fra 1992 er autoriseret af Dronning Margrethe d. II.

Bibeloversættelser

[PP 37]

Der findes rigtig mange oversættelser af Bibelen til forskellige sprog. Af verdens godt 7 mia. indbyggere har 5,7 mia. hele Bibelen på deres eget sprog (2021). Men der findes stadig masser af mennesker, som ikke kan læse Bibelen på deres eget sprog.

Og selvom man i 2020 kunne fejre, at der for første gang nogensinde blev udgivet en komplet Bibel på tegnsprog, så er der ca. 400 tegnsprog, som ikke har en komplet Bibel på tegnsprog.

I 2020 blev Bibelen bl.a. oversat til to af Sydafrikas 11 officielle sprog. Disse to sprog tales af næsten 20 mio. mennesker. [12]

[PP 38]

Hvis vi ser på, hvor de kristne findes i verden, kan vi se på dette kort fra 2010. Det er de to røde farver, som vi skal lægge mærke til, for det er her hovedparten af de kristne bor.[13]

Sproget forandrer sig, og der opstår behov for nye oversættelser

[PP 39]

Vores sprog forandrer sig, og derfor opstår der behov for nye oversættelser.

Det kan være ord der ændrer betydning, eller ord som forsvinder ud af det danske sprog.

Klassesamtale:

• Kender I nogle gamle danske ord, som er forsvundet ud af sproget?
• Ved I hvad disse gamle danske ord betyder
• Brødflov (småsulten)
• Dorsk (doven)
• Daler (to-krone)
• Tvætte (vaske)
• Svanger (gravid)
• Dosmerseddel (indkøbsseddel)

Ud over at sproget forandrer sig, så blev der i gamle dage også skrevet med gotiske bogstaver, som er meget svære for os at læse.

[PP 40]

Her ses tre forskellige oversættelser af Jos 1,3. Teksten handler om, hvordan Gud vil give jøderne landet, som de er på vej ind i, efter at de i 40 år har vandret i ørkenen efter slaveriet i Egypten.

[PP 41]

Og her en tekst fra profeten Esajas kap. 54 vers 10, som handler om Guds omsorg for sine.

Som I kan se, er det godt, at der er kommet nye oversættelser, så det bliver nemmere for os at læse og forstå.

Lad evt. eleverne omskrive bibelversene til slang.

Afrunding

[PP 42]

Som afrunding på emnet vil vi lave en lille Kahoot med 13 spørgsmål.

Aktivitet 1 - sæt GT-bøger i rigtig historisk rækkefølge

Klip bøgerne ud, og sæt dem i rigtig historisk rækkefølge (se aktivitetsark bagerst)

Tallet, som står før bogens titel, angiver den trykte rækkefølge. Bogstavet, som står efter titlen, angiver kodeordet, som afslører, om man har den rigtige rækkefølge.

Kodeordet: GAMLE  TESTAMENTES  SAMLEDE  HISTORISKE  BOGSAMLING

[1] www.bibelselskabet.dk/bibeloversaettelser-til-707-millioner-mennesker

[2] Bibelens Bøger; Edvin Wirén; Dansk Luthersk Forlag 1981

[3] www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-tilblivelse-hvorfor-netop-disse-skrifter/sadan-blev-bibelen-samlet

[4] The Canon of Scripture; F.F.Bruce; InterVarsity Press 1988; side 255ff

[5] shop.lmbu.dk/shop/plakater/bibelen-fakta-og-statistik/

[6] videnskab.dk/teknologi-innovation/papyrus-pergament-papir-historie-oprindelse

[7] denstoredanske.lex.dk/pergament

[8] Bibelens tilblivelse; Tim Dowley; Forlaget Korskær; 2001

[9] www.religion.dk/viden/s%C3%A5dan-blev-d%C3%B8dehavsrullerne-fundet

[10] Arkæologi og Bibelens pålidelighed; Clifford A. Wilson; Ordet og Israels Forlag; 1982; side 111-116

[11] www.bibelselskabet.dk/om-bibelen-menu-tilblivelse/udvaelgelse-og-oversaettelse

[12] www.bibelselskabet.dk/bibeloversaettelser-til-707-millioner-mennesker

[13] kirken.no/nb-NO/SMM/ressurser/evangelisering/kristendom-globalt/