Fadervor

3. klasse

Lærervejledning

 

Kundskabsområde: Kristendom

Forfatter: Kirsten Westh Lund

Antal lektioner: 6

Beskrivelse

Dette undervisningsforløb forholder sig til kundskabsområdet Kristendom i 3. kl. med særligt fokus på bønnen Fadervor.

Mål

Målet for undervisningen er, at eleverne får en grundlæggende forståelse for:

  • hvad det vil sige at bede – og hvad de enkelte bønner i fadervor handler om
  • hvordan indholdet i fadervor hænger sammen med vores hverdagsliv
  • hvilke tekster fra Det gamle Testamente og Det nye Testamente, der understøtter bønnerne i fadervor
  • muligheden for at arbejde med emner/tekster inden for Bibelen og kristendommen, samt muligheden for at udtrykke deres oplevelse af de bibelske beretninger


Fra FKFs læseplan for 3. klasse

Kristendom:

  • Fadervor


Fælles Mål efter 3. klassetrin

Kompetencemål:

  • Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
     

Færdigheds- og vidensområder og -mål:

  • Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen
  • Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber
  • Eleven har viden om centrale bibelske fortællinger
  • Eleven har viden om og kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker


Arbejdsmetoder

Elevmaterialet er primært tænkt til fælles oplæsning samt oplæg til samtale.

I forbindelse med opgaverne vil der være mulighed for at arbejde både individuelt, parvis og gruppevis alt efter klassens faglige og sociale situation.


Opgavetyper

Undervejs i gennemgangen af de forskellige bønner i fadervor er der følgende opgavetyper:

  • Besvarelse af spørgsmål
  • Rebus
  • Andre opgaver
  • Lær fadervor med fagter
  • Lav et fadervor armbånd
  • Farvelægge tegneark
  • Lave illustrationer til Fadervor

 

Lektion 1-2

De tre første bønner i fadervor

  • Vor fader, du som er i himlene
  • Helliget blive dit navn
  • Komme dit rige


Lektion 3-4

De følgende bønner

  • Ske din vilje som i himlen, således også på jorden
  • Giv os i dag vort daglige brød
  • Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

Lektion 5-6

De sidste bønner + afslutningen på fadervor

  • Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde
  • For dit er Riget og magten og æren i evighed
  • Amen

Oversigt over kopisider/ideer:

Til lektion 1 - 2:

  • Farvelæg fadervor skrevet med dobbelt bogstaver (kopiark 1)
  • Farvelæg tegningen Moses ved den brændende tornebusk (kopiark 2)
  • Lyt til - og syng med - når Sigurd synger fadervor:
  • https://www.youtube.com/watch?v=WvJTbGGKpTA
     

Til lektion 3 - 4:

  • Lær fadervor med fagter (kopiark 3)
  • Salmen: Ingen er så tryg i fare – tekst samt mulighed for illustration (kopiark 4)
  • Lyt til - og syng med - når Sigurd synger fadervor:
  • https://www.youtube.com/watch?v=WvJTbGGKpTA


Til lektion 5 - 6:


Lektion 1 - 2 

Vor Fader du som er i himlene - Helliget blive dit navn - Komme dit rige

INTRO

Tekst: Fadervor: Matt 6,9-13. Fadervor findes også i Luk 11,1- 4-

  • Gå på opdagelse i det store billede. Hvad mon eleverne får øje på? Er der noget på billedet, som de umiddelbart kan forbinde med bønnen fadervor?
  • Læs evt. fadervor højt i kor
  • Opgave: I hvilke sammenhænge møder vi bønnen fadervor
  • Opgave - svar: Herre, lær os at bede
  • Indledning til den første bøn i fadervor


VOR FAR, DU SOM ER I HIMLENE

  • Hvem er det, man beder til ?
  • Hvad/hvor er himlene?
  • Hvad betyder det, når man i fadervor siger: Vor Fader
  • Opgave: Find ord, der passer på ordet far
  • Opgave: Løs sms-koden - svar: Gud hører bøn


HELLIGET BLIVE DIT NAVN

Måske har nogle af eleverne prøvet at vinde en medalje – at komme på førstepladsen. Tal evt. om at føle sig som noget helt særligt. Hvad betyder det, at Gud/Guds navn er hellig(t)?

  • Tal om at navne har en betydning. Måske er der nogen der ved, hvad deres navn betyder?
  • Hvis der er tid, kan I gå på nettet og søge på navnes betydning.
  • Guds navn - billede: Moses ved den brændende tornebusk. Tekst: 2 Mos 3,5
  • Opgave: Løs opgaven: Guds navn er: JEG ER
  • Hvis der er tid, og det er muligt, kunne det være en idé at se et udsnit fra filmen: Prinsen af Egypten, hvor Moses møder Gud ved den brændende tornebusk (53:39)


KOMME DIT RIGE

  • Tal om, hvor mange forskellige lande, de kender navnene på
  • Opgave: Skriv navnene på nogle af de lande, de kender
  • Tal om symbolerne: Tro, håb og kærlighed
  • Læs og samtal om: Hvor er Guds rige - Hvad er Guds rige
  • Tal evt. om den store mission, disciplene blev sendt ud på. Jf. missionsbefalingen i Matt 28,18-20


SUPPLERENDE

Ved behov for yderligere teksthenvisning i forbindelse med lektion 1 - 2 kan følgende tekster inddrages:

  • Vor Fader: Matt 7,7-11
  • Lignelsen om Den fortabte søn (Luk 15,11-32)
  • Helliget blive dit navn: Om Jesu navn (Matt 1,18-21)
  • Komme dit rige: Jesus forkynder om Riget (Matt 4,17)
  • Lignelsen om sennepsfrøet (Matt 13,31-32)


Lektion 3 – 4

Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden - Giv os i dag vort daglige brød - Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

SKE DIN VILJE SOM I HIMLEN SÅLEDES OGSÅ PÅ JORDEN

  • Opgave: Hvilke personer er med til at bestemme over jer?
  • Hvad er Guds vilje – tal om de to ”bobler”
  • Opgave: Hvad vil det sige ’at elske Gud’?
  • Opgave: Hvem er min næste?
  • Opgave: Hvilke gode ting, kan jeg gøre for min næste? Inden de skriver noget ned, kan I evt. lave små enkle dramastykker, der viser noget godt, man kan gøre for andre. Lad klassen give deres bud på, hvad dramastykket viste – og skriv til sidst nogle af de gode idéer ned
  • Tal om - og syng - salmen: Ingen er så tryg i fare. Kopiark med salmen samt mulighed for at illustrere teksten findes under Kopisider


GIV OS I DAG VORT DAGLIGE BRØD

  • Tal om talemåden: Uden mad og drikke duer helten ikke
  • Tal evt. med eleverne om, hvem der sørger for, at de får noget at spise derhjemme hver dag…
  • Dagligt brød - noget vi har brug for hver eneste dag - og som vi modtager af Guds hånd
  • Billede: Israelitter samler manna i ørkenen
  • Tekst: 2 Mos 16, 12 – 17: Vagtler og manna
  • Opgave: Dagligt brød er ikke kun mad – men alt hvad vi har brug for at leve og have det godt. Tænk over og skriv 5 ting ’ i brødet’, som er nødvendige for at have det godt


FORLAD OS VOR SKYLD, SOM OGSÅ VI FORLADER VORE SKYLDNERE

  • Tal om hvad ordet skyld betyder – og om nødvendigheden af at sige UNDSKYLD
  • Teksteksempler på vigtigheden af at bede om tilgivelse:
  • Jakob og Esau (1 Mos 27-33); Josef (1 Mos 37-45); Lignelsen om den fortabte søn (Luk 15, 11-32); Peters fornægtelse (Luk 22, 54-62)
  • Opgave: Hvad kan vi have brug for at bede om tilgivelse for?
  • Tekst: Matt 18,21-22
  • Opgave: Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror – svar: 77 gange
  • Tal om forskellen på at sige PYT og at tilgive
  • Tal om Guds tilgivelse – inddrag evt. nadveren som et synligt tegn på Guds tilgivelse
  • Hvordan kan vi øve os i at tilgive andre?


SUPPLERENDE

Ved behov for yderligere teksthenvisning i forbindelse med lektion 3 - 4 kan følgende tekster inddrages:

  • Ske din vilje: Jesus i Getsemane (Matt 26,36-46)
  • Giv os i dag: Bespisningen i ørkenen (Matt 14,14-21)
  • Forlad os vor skyld: Lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35)


Lektion 5 – 6

Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde -  For dit er Riget og magten og æren i evighed! - Amen

LED OS IKKE IND I FRISTELSE

  • Læs og tal om de to cases. Hvad skal Mette gøre – og hvad skal Andreas svare?
  • Opgave: Hvad kan vi blive fristet til at gøre?
  • Prøv sammen at forklare, hvad ordet samvittighed betyder


MEN FRI OS FRA DET ONDE

  • Kig på billedet og tal om, hvad de kommer til at tænke på
  • Tekst: Skabelsen og syndefaldet, 1 Mos kap. 1-3
  • Opgave: Slangen – Djævelen = Guds MODSTANDER
  • Opgave: Eksempler på onde ting som sker i vores verden


FOR DIT ER RIGET OG MAGTEN OG ÆREN I EVIGHED

  • Tekst: Joh 3,16
  • Opgave –  Den lille bibel
  • Tal om at have magt – at Guds magt er kærlighedens magt
  • Opgave: Symboler på kærlighed


AMEN

  • Tal om hvad ordet Amen betyder (det sker – det står fast – sådan er det!)
  • Opgave: Streg de talebobler ud, som ikke betyder Amen


SUPPLERENDE

Ved behov for yderligere teksthenvisning i forbindelse med lektion 5-6 kan følgende tekster inddrages:

  • Led os ikke ind i fristelse: Jesu fristelse (Matt 4,1-4)
  • Men fri os fra det onde: Vandringen på søen (Matt 14,22-33)
  • Afslutning: Missionsbefalingen (Matt 28,16-20)