Frikirker

Kundskabsområde: Bibelen

Forfatter: Finn Sørensen

Antal lektioner: 6

Beskrivelse

[PP 1] (PowerPoint, slide 1)

I dette forløb skal vi lære om nogle udvalgte frikirker i Danmark. Vi skal bl.a. se på forskelle og ligheder.

Mål

FKF´s læseplan:

[PP 2]

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til:

• At drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af Bibelen og enkelttekster
• At se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold
• At beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem
• At orientere sig i det kirkelige landskab; folkekirken med dens retninger og organisationer, udvalgte kirkesamfund samt tværkirkelige bevægelser
• At kende kirkehistorien som baggrund for forståelsen af aktuelle kirkelige forhold, nationalt og internationalt, samt til forståelse af udfordringer til kirken og kristendommen

Fælles Mål:

Mål for undervisningen:

• Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål
• Eleven kan reflektere over kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark
• Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen
• Eleven har viden om sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydning af tilværelsen
• Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur
• Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur

Arbejdsmetoder

I undervisningen veksles mellem læreroplæg, individuelle opgave og gruppeopgaver. I hver lektion vil der være en quiz eller lignende for at hjælpe eleverne til at få stoffet til at bundfælde sig i deres erindring.

Der vil være et opgavehæfte, som I vil få udleveret, og som vi skal løse forskellige opgaver i undervejs.

Lektionsoversigt

[PP 3/4] afhængig af antal lektioner der er afsat til forløbet (se oversigten i lærervejledningen side 5)

Intro - det kirkelige landskab i DK

[PP 5]

I denne lektion vil vi se på det kirkelige landskab i Danmark. Der er flere kirker end blot folkekirken i Danmark. Vi har også valgmenigheder, frikirker, frimenigheder og missionsbevægelser.

[PP 6]

Det kirkelige landskab, eller mulighederne for at høre Bibelens fortællinger, er mange i Danmark. Vi vil her lave et hurtigt nedslag på de forskellige former for kristent fællesskab, som vi finder i vores land.

Dels har vi folkekirken. Den finder vi overalt i Danmark, og knap ¾ af alle danskere er medlemmer af folkekirken.

Dernæst har vi valgmenigheder, som har samme læremæssige grundlag som folkekirken og er under tilsyn af provst og biskop. Ofte holder de deres gudstjenester i folkekirkens bygninger, men med deres egen valgte præst.

Frikirker er helt uafhængige af staten og folkekirken og kan helt selv vælge bl.a. formen på deres gudstjeneste. De har egne bygninger og egne præster.

Frimenigheder, er ligesom frikirker, helt uafhængige af staten og folkekirken. Men frimenigheder oplever sig alligevel oftere i tættere kontakt med folkekirken end frikirker gør.

Og endelig har vi missionsbevægelserne, hvis møder er et supplement til gudstjenesterne og det kirkelige arbejde i folkekirken.

Opgave 1 - Det kirkelige landskab i Danmark

[PP7]

* Opgave 1 i opgavehæftet. Opgaven kan løses alene eller i små grupper ved søgning på internettet.
 

Facit:

1. 2.354 (2022 tal)
2. Første del af middelalderen fra år 1000 og de følgende hundrede år
3. Ca. 4,3 mio. svarende til 73% (2022 tal)
4. Ca. 40 (2022 tal)
5. 1868 i Ryslinge på Fyn
6. 1868, altså samme år, som den første valgmenighed blev dannet
7. Ca. 300-400
8. Ca. 50.000
9. Apostolsk, Baptist, Metodist, Frelsens Hær, Evangelisk Frikirke, Mosaik, Evangelisk-Luthersk Frikirke, Adventist m.fl.
10. Nikolai Frederik Severin Grundtvig
11. Rødding, Bovlund, Morsø, Ryslinge, Haderslev, Nordvestkirken, Randers, Vejle Oase, Broen Vejle, Herning Bykirke, Bornholmerkirken m.fl.
12. Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission

Lav evt. fælles opsamling af svar på opgave 1.

Intro til lektion 2

[PP 8]

I dag skal vi kigge lidt på lovgrundlaget for, at vi kan have frikirker i Danmark, samt tage en tur i helikopteren hen over hvilke væsentlige frikirker, vi har i Danmark. Og vi skal se på, hvordan og hvornår de er startet.

Muligheder og lovgivning i Danmark

[PP 9]

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at kunne indrette vores gudsdyrkelse, som vi måtte ønske det.[1]

Det er sikret i grundlovens § 67 og i § 70, at vi ikke bliver nægtet goder eller andet som følge af, at vi har tilsluttet os eksempelvis en frikirke.

Det betyder i teorien, at alle kan lave en frikirke. Der skal ikke et bestemt antal personer eller bygninger til.

Men hvad er en frikirke?
 

* Hvad er en frikirke
[PP 10]

Se denne YouTube video fra FrikirkeNet om ”Hvad er en frikirke”: https://youtu.be/tYoeFg0vJsI (4:30)[2]

Spørgsmål til efterfølgende klassesamtale:

• Hvad kendetegner en frikirke ifølge videoen?
• Kender I nogle af de frikirker, som bliver nævnt?
• Hvilke positive oplevelser har medlemmer med at komme i frikirker ifølge videoen?
• Hvilke positive oplevelser har I med mødet med folkekirken?
• Hvilket budskab vil man gerne sende med videoen?
   

* Historisk rids over fremkomsten af frikirker i Danmark

[PP 11]

Hvis vi skal finde de første spirer til fremkomsten af frikirker i Danmark, skal vi rette blikket mod det større ønsker om frihed og indflydelse, som bredte sig i kølvandet på Den Amerikanske Uafhængighedskrig.

Dette ønske om frihed, også på det åndelige område, bredte sig gennem Nordamerika og Europa for godt 200 år siden og kom således også til Danmark.

Her havde vi endnu ikke fået vores første grundlov, som senere skulle give frihed til gudsdyrkelse i den form, man måtte ønske.[3]

Parallelt med dette træder vores egen N.F.S. Grundtvig ind på arenaen og taler om, og kæmper for ytringsfrihed og religionsfrihed.

En sum af disse strømninger er med til at påvirke udformningen af Danmarks første grundlov af 1849, som formelt gav religionsfrihed i Danmark.

Herefter følger oprettelsen af en lang række frikirker i Danmark.

• Baptistkirken oprettet i Danmark i 1839, 10 år før Grundloven[4]
• Evangelisk Luthers Frikirke oprettet i Danmark i 1855[5]
• Metodistkirken kom til Danmark i 1858[6]
• Frelsen Hær blev oprettet i Danmark i 1887[7]
• Missionsforbundet (senere Evangelisk Frikirke i Danmark) blev oprettet i Danmark i 1888[8]
• Pinsebevægelsen (senere Mosaik) blev oprettet i Danmark i 1907/1908[9]
• Apostolsk Kirke blev oprettet i Danmark i 1924[10]
• M.fl.

Brug evt. lidt tid på ”kirkegrenen”, som giver et overblik over, hvornår de enkelte frikirker er stiftet, samt deres indbyrdes relation (fx at Apostolsk Kirke en udløber fra Mosaik/Pinsekirken).

* Opgave 2 - Grundloven

[PP 12]

* Opgave 2 i opgavehæftet. Opgaven kan løses alene eller i små grupper.

I opgaven skal I se på udvalgte paragraffer fra Danmarks første grundlov, og sammenligne teksten med den nugældende grundlov og finde forskelle og ligheder.

Noter:

[1]https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169

[2]https://frikirkenet.dk/side/hvad-er-en-frikirke

[3]https://www.kristendom.dk/frikirker/den-rummelige-folkekirke-slugte-frikirkerne

[4]https://baptistkirken.dk/om/historie/

[5]https://www.vivit.dk/historie_rids.html

[6]https://denstoredanske.lex.dk/metodisme

[7]https://da.wikipedia.org/wiki/Frelsens_H%C3%A6r

[8]https://www.evangeliskfrikirke.dk/om-os

[9]https://mosaik.one/pinsevaekkelsen/

[10]https://apostolskkirke.dk/hvad-er-vi/historie

Intro til 3. lektion

[PP 13]

I denne lektion vil vi se nærmere på Apostolsk Kirke og Baptistkirken.

[PP 14]

Her ses deres logoer.

Inden vi skal høre om forskellige fakta om de to frikirker, skal vi arbejde lidt i vores opgavehæfte.

Opgave 3 - Apostolsk Kirke og Baptistkirkerne

[PP 15]

På side 4 i opgavehæftet er de to frikirkers logoer gengivet. Find ved hjælp af opslag på internettet ud af betydningen og symbolikken i deres respektive logoer og valget af farverne til disse logoer.

Apostolsk Kirke - historie

[PP 16]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Apostolsk Kirke udspringer af en vækkelse i Wales i begyndelsen af 1900-tallet. Denne vækkelse fik enorm stor betydning lokalt. Værtshuse, bordeller og spillehaller blev lukket, og i stedet søgte folk hen i kirkerne og missionshusene.

Ca. samtidig var der en stor vækkelse i gang på USA’s Vestkyst. Denne bevægelse blev kaldt for Pinsevækkelsen.

Vækkelsen fandt også vej til Danmark i 1907 til det, som senere blev til Pinsebevægelsen i Danmark.[11]

I 1924 blev Apostolsk Kirke dannet i Danmark som en udløber af Pinsebevægelsen.

Apostolsk Kirke har ca. 4.000 medlemmer i Danmark. På verdensplan er der 5-7 mio. medlemmer.[12]

Noter:

[11]https://apostolskkirke.dk/hvad-er-vi/historie

[12]https://apostolskkirke.dk/hvad-er-vi/historie

Apostolsk Kirke - særkende

Hvilke kendetegn har Apostolsk Kirke, og hvordan adskiller den sig fra fx folkekirken?[13]

• At være ”apostolsk” betyder at være sendt
• Medlemmerne er sendt med evangeliet til alle - mission er meget vigtig for kirken
• Helligånden og dens virkning har en stor plads i Apostolsk Kirke
• Opfatter Bibelens budskab som sandt og guddommeligt inspireret
• Den personlige omvendelse er vigtig
• Der praktiseres voksendåb med fuld neddykning, også kaldet for troens dåb
• Den 5-foldige tjeneste (apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere)
• Nådegaver har en stor plads i kirken
• Kirkens medlemmer giver tiende, dvs. at man afleverer en tiendedel af sin indtægt til kirken
   

Baptistkirken - historie[14]

[PP 17]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Baptistkirken blev stiftet i 1609 af den engelske prædikant John Smyth og Thomas Helwys.[15]

Danske baptister opstod i begyndelsen af 1800-tallet som et resultat af den store vækkelse, som fandt sted dengang i Danmark.

Den første menighed blev stiftet i 1839, altså 10 år før grundloven tillod det. Dette førte til forfølgelse af baptisterne i Danmark.

Baptisternes leder blev fængslet, og baptisternes nyfødte børn blev tvangsdøbt, når politi og præst mødte op.

Sammen med Grundtvig kæmpede de kampen for religionsfrihed i Danmark, som kom med grundloven i 1849.

Noter:

[13]https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/apostolsk-kirke-i-danmark

[14]file:///C:/Users/finnm/Downloads/2010_07_baptist_dk.pdf

[15]https://da.wikipedia.org/wiki/Baptistkirken

Baptistkirken - særkende[16]

Hvilke kendetegn har Baptistkirken, og hvordan adskiller den sig fra fx folkekirken?

• Jesus er centrum for deres tro
• Troen er en personlig tro
• Vigtigt at kristne læser flittigt i Bibelen
• Mission er vigtig
• Religionsfrihed er fortsat afgørende for baptister
• Går ind for fuld adskillelse af religion og statsmagt.
• Der praktiseres voksendåb - troens dåb, sker ved fuld neddykning
• Alle er velkommen ved nadverbordet uanset tilhørsfold
   

* Opgave 4 - Kristendomsforfølgelse

[PP 18]

I Danmark var der før 1849 ikke religionsfrihed i Danmark, også i andre europæiske lande var der vanskelige tider for de troende. Dette førte - sammen med drømmen om at eje egen jord - til, at mange rejste til Amerika, hvor der dels var plads nok arealmæssigt til nybyggerne, og hvor der dels var meget større trosfrihed.

Som eksempel oplevede baptisterne at blive forfulgt og fængslet i Danmark i tiden før vi fik den første grundlov, som gav religionsfrihed.

Se på kortet på side 5 i opgavehæftet, som angiver, hvor kristne bliver forfulgt i vores tid.[17]

Klassesamtale om følgende spørgsmål:

• Hvor er forfølgelsen størst?
• Hvilken religion er fremtrædende i de områder, hvor forfølgelsen er størst?
• Kan det være en årsag til forfølgelsen?
• Kender I andre eksempler på kristendomsforfølgelse gennem tiderne?
• Har kristne tidligere forfulgt/undertrykt andre religioner?

Noter:

[16]https://baptistkirken.dk/om/hvad-tror-baptister-paa/

[17]https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/her-er-de-lande-i-verden-hvor-kristne-er-mest-forfulgte

Intro til 4. lektion

[PP 19]

I denne lektion vil vi se nærmere på Frelsens Hær og Mosaik. Mosaik, som tidligere hed Pinsebevægelsen.

[PP 20]

Her ses deres logoer.

Inden vi skal høre forskellige fakta om de to frikirker, skal vi lige arbejde lidt videre i vores opgavehæfte.

Opgave 5 - Frelsens Hær og Mosaik

[PP 21]

På side 6 i opgavehæftet er de to frikirkers logoer gengivet. Find ved hjælp af opslag på internettet svar på spørgsmålene.

Frelsens Hær - historie[18]

[PP 22]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Frelsens Hær har sit udspring i Londons slumkvarterer i 1865, da et kristent ægtepar, William og Catherine Booth skabte en kirke med plads til alle. William var oprindeligt præst i Metodistkirken i England (Metodist Kirken kigger vi nærmere på i næste lektion).

Oprindeligt kaldte de deres kirke for Den Kristne Mission. Kirken voksede hurtigt, og allerede 13 år senere var der 50 afdelinger i England, og kirken skiftede navn til Frelsens Hær. I 1887 kom den første afdeling i Danmark.

Frelsens Hær driver i Danmark en del sociale cafeer og varmestuer,[19] hvor der tages vare på de særligt udsatte.

På verdensplan er der i dag ca. 15.000 kirker, fordelt på 132 lande.

I Danmark har Frelsens Hær ca. 30 afdelinger (kirker).

[18]https://www.frelsenshaer.dk/tro/historie/

[19]https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/frelsens-h%C3%A6r

Frelsens Hær - særkende

[PP 26]

Frelsens Hær kendes nok af de fleste på grund af deres uniformer, som de har på, når de fx optræder i gadebilledet med julemusik.

Frelsens Hær bygger deres teologi (læren om Gud) på Bibelen og på de oldkirkelige bekendelser, ligesom folkekirken. Men kirken adskiller sig fra folkekirken på et par væsentlige områder:[20]

• Helt fra grundlæggelsen var kvinder ligestillet med mændene og kunne således også være præster i menighederne
• I folkekirken er der to sakramenter, dåb og nadver (kirkelig handling, der er indstiftet af Jesus, og som formidler Guds nåde til mennesker). I Frelsens Hær bruger man ikke disse to sakramenter[21]
• Gudstjenesten består af prædiken, sang og bøn (altså ingen nadver eller dåb)
• Kirkens slagord er: ”Soup, soap and salvation” (suppe, sæbe og frelse). Med den sætning ønsker man at fortælle og praktisere, at socialt arbejde skal gå hånd i hånd med forkyndelsen om Jesus[22]

Frelsens Hær er organiseret som en hær,[23] med officerer, menige og civile. Officeren har ledelsesopgaver, enten i det åndelige eller i det sociale arbejde.

Den højeste rang i Frelsens Hær er general, og der er kun én general på verdensplan. Højeste rang i Danmark er oberstløjtnant.

Hovedparten af Frelsens Hærs medlemmer er ”soldater”. At være soldat, vil sige, at man har tilsluttet sig kirkens lære og vil bruge sin fritid på at tjene i kirkens arbejde.

Et civilt medlem bærer ikke uniform og ønsker alene at deltage i gudstjenester mv., og tager ikke aktiv del i det sociale arbejde.

Noter:

[20]https://www.frelsenshaer.dk/tro/hvad-tror-vi-paa/

[21]https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/frelsens-h%C3%A6r

[22]https://www.frelsenshaer.dk/tro/historie/

[23]https://www.frelsenshaer.dk/tro/symboler/

Mosaik - historie[24][25]

[PP 23]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Mosaik, som oprindeligt var en del af Pinsebevægelsen, begyndte som en vækkelse i Los Angeles i USA i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Parallelt med dette opstod der også en vækkelse i Wales i 1904/1905, hvor mange kom til tro på Jesus.

Den norske metodistpræst, Thomas Ball Barratt (1862-1940), blev meget inspireret på en rejse til USA i 1906 og tog Pinsebevægelsen budskab med tilbage til Skandinavien.

I foråret prædikede han i Sverige, og i juni 1907 tog han til Danmark for at prædike. Men det var først, da han kom tilbage i 1908, at Pinsebevægelsen for alvor slog igennem i Danmark.

En kendt dansk teaterskuespiller, Anna Larssen (1875-1955), kom til tro ved et møde og blev en ivrig kristen, som senere rejste rundt i landet sammen med sin mand for at holde kristne møder.

I 2002 blev pinsekirkerne i Danmark organiseret det nye netværk Mosaik, og består i dag af 37 lokale kirker ud over hele landet. De enkelte kirker i netværket er lokale selvstændige kirker.
 

Mosaik - særkende[26]

I pinsekirkerne (Mosaik) lægges der meget stor vægt på Helligåndens virkning, samt stort fokus på Bibelens budskab.

På følgende områder adskiller Mosaik sig fra folkekirken:

• Der praktiseres voksendåb ved fuld neddykning. Den såkaldte trosdåb, som finder sted, når man personligt er kommet til tro
• Tungetale forekommer ofte. Tungetale er et fænomen, hvor den kristne bryder ud i sang eller tale på et ”uforståeligt” sprog. Dette er først og fremmest et personligt bønnesprog, som bruges i samtale med Gud
• Der er stor fokus på helbredelse ved bøn og håndspålæggelse. Alle kristne kan blive brugt til at helbrede andre, men det er også en særlig nådegave som nogle kristne har
   

* Opgave 6 - Troserklæring - Læresætninger

[PP 24]

Både Frelsens Hær og Mosaik har samlet deres troserklæring/læresætninger i 11 punkter. I opgavehæftet side 7 skal I nu prøve at finde ligheder og forskelle mellem disse to kirker i deres troserklæringer/læresætninger.

Noter:

[24]https://mosaik.one/pinsevaekkelsen/

[25]https://mosaik.one/vores-historie/

[26]https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/pinsekirken

Intro til 5. lektion

[PP 25]

I denne lektion skal vi se lidt nærmere på de tre sidste af de frikirker, som vi behandler i dette materiale. Det kommer til at dreje sig om Evangelisk Frikirke Danmark, som tidligere hed Missionsforbundet, Metodistkirken og Evangelisk-Luthersk Frikirke.

Opgave 7 - Evangelisk Frikirke, Metodistkirken og Evangelisk-Luthersk Frikirke

[PP 26]

På side 8 i opgavehæftet er de tre frikirkers logoer gengivet. Find ved hjælp af opslag på internettet svar på spørgsmålene.

Evangelisk Frikirke Danmark (tidligere Missionsforbundet) - historie[27][28]

[PP 27]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Missionsforbundet (som senere kom til at hedde Evangelisk Frikirke Danmark) kom oprindeligt fra Sverige. I 1888 kom frikirken til Danmark.

Missionsforbundet udsprang af den samme vækkelse, som Indre Mission. Men hvor Indre Mission bevarede en tæt tilknytning til Folkekirken, ønskede Missionsforbundet at være fri og uafhængig af staten.

Ved årsskiftet 2021/2022 skiftede Missionsforbundet navn til Evangelisk Frikirke Danmark.

Evangelisk Frikirke har i dag menigheder 18 steder i landet og et medlemstal på ca. 2500.

Der drives aktiv mission i Thailand, Myanmar, Ghana, Rumænien og Grønland.

Noter:

[27]https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/navneaendring-i-dansk-frikirke-ordet-mission-har-faaet-en-negativ-klang

[28]https://www.kristendom.dk/kristendom/missionsforbundet

Evangelisk Frikirke Danmark - særkende[29]

Evangelisk Frikirke er kendetegnet af følgende:

• Både dåb og nadver anerkendes, men de opfattes mere som symbolske handlinger, ikke en måde at blive frelst på
• Samme bekendelsesskrifter som folkekirken
• Alle menigheder er selvstændige
• Gudstjenesten er meget mere uformel end i folkekirken
• Der er frit tekstvalg til prædikenen
   

Metodistkirken - historie[30][31]

[PP 28]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Metodistkirken stammer fra 1700-tallet i England, hvor præsten John Wesley (1703-1791) begyndte at prædike for de fattige minearbejdere i England.

Metodistkirkens navn opstod egentlig på baggrund af et øgenavn, som John Wesley og hans bror Charles fik, da de energisk og metodisk studerede Bibelen sammen med andre troende. De blev af andre kaldt ”metodister”.

Kirken kom til Danmark i 1858, og den første kirke blev bygget i København i 1866. Året forinden i 1865 var kirken blevet anerkendt i Danmark som trossamfund med ret til dåb, konfirmation, vielse og begravelse.

I dag er Metodistkirken et kirkesamfund med mere end 80 mio. medlemmer på verdensplan.

I Danmark er der 11 kirker med ca. 2.000 medlemmer. Ud over gudstjenesterne er Metodistkirken også engageret i lokalt socialt arbejde.

Noter:

[29]https://www.evangeliskfrikirke.dk/om-os

[30]https://www.metodistkirken.dk/om-os/hvad-er-metodistkirken/

[31]https://www.kristendom.dk/kirkeretninger/metodistkirken

Metodistkirken - særkende[32][33]

Metodistkirken er kendetegnet af følgende:

• Alle menigheder er forbundet, så der findes ingen selvstændige menigheder
• Uafhængig af staten
• Mennesket frelses af tro alene
• Man skelner mellem to medlemskaber
  • Døbt medlem
  • Bekendende medlem (både døbt og bekendt sin tro)
• Helliggørelsen kan føre til, at syndige motiver forsvinder
   

Evangelisk-Luthersk Frikirke - historie[34][35]

[PP 29]

Vis og forklar kirkens placering på ”kirkegrenen”.

Evangelisk-Luthersk Frikirke i Danmark blev i 1855 stiftet som den første selvstændige lutherske kirke i Danmark uden for folkekirken.

Grundlægger og stifteren N.P. Grunnet stod for opførelsen af Martinskirken i København, som blev indviet i 1877. N.P. Grunnet var oprindeligt fra Øster Snede-egnen, og blev stærkt præget af de stærke jyder, som kæmpede for at kunne give særligt deres børn en kristen opvækst og skolegang.

De stærke jyder fik af kong Frederik d. 6 i 1839 (før den første Grundlov) undtagelsesvist lov til tilladelse til at oprette private friskoler, hvor der var stor fokus på kristendomsundervisningen. Der blev i løbet af få år oprettet 13 kristne friskoler i området mellem Horsens og Vejle. I dag eksisterer Bøgballe Friskole stadig som eneste tilbageværende af disse skoler.[36]

Kirken er i dag repræsenteret to steder i landet, I Århus i form af Gratiakirken, og i København i form af Martinskirken. Tidligere har der været flere menigheder, bl.a. på Langeland, i Haderslev og i Løsning (mellem Vejle og Horsens).

I Danmark er der ca. 130 medlemmer af kirken.

Noter:

[32]https://www.metodistkirken.dk/om-os/hvad-er-metodistkirken/

[33]https://denstoredanske.lex.dk/metodisme

[34]https://www.vivit.dk/historie_rids.html

[35]https://da.wikipedia.org/wiki/Den_evangelisk-lutherske_Frikirke

[36]https://da.wikipedia.org/wiki/De_st%C3%A6rke_jyder

Evangelisk-Luthersk Frikirke - særkende[37]

Evangelisk Luthers Frikirke er kendetegnet af følgende:

• Samme bekendelsesskrifter som folkekirken
• Der lægges stærk vægt på bibelsk forkyndelse, dåben og nadveren
• Nadveren er kun for kirkens døbte og konfirmerede medlemmer
• Der praktiseres kirketugt i kirken

Noter:

[37]https://www.vivit.dk/historie_rids.html

* Klassesamtale

[PP 30]

Klassesamtale ud fra følgende spørgsmål:

• I folkekirken prædikes der ud fra et afsnit fra et af de fire evangelier. Hvilke fordele og ulemper er det ved denne praksis?
• Frikirker har oftere friere ritualer end folkekirken. Hvilke fordele og ulemper kan det være ved denne friere form?
• Hvad er kirketugt?
• Hvilke frikirker kender I til i jeres by/lokalområde?

Opgave 8 - Afrunding

Vi vil nu afrunde emnet ved hjælp af en multiple choice. I finder den på side 9 i opgavehæftet.

Se multiple choise med facitliste i lærervejledningen side 21.